Analyse for de uindviede: Hvor står La Ligas Champions League-deltagere?

Som en service til de, der ikke følger med i spansk fodbold hver weekend, analyserer jeg her tingenes tilstand hos Valencia, Real Madrid, FC Barcelona og Atlético Madrid, inden Champions League tirsdag aften skydes i gang.

© Víctor Gutiérrez Navarro

Champions League-sæsonen 19/20 skydes, som de fleste nok ved, i gang tirsdag og onsdag i denne uge. Og jeg skal da lige love for, at de spanske hold bliver kastet durk for løverne i den store europæiske manege. FC Barcelona rejser til Dortmund for at møde de formstærke tyske mesterskabsaspiranter, Atlético Madrid tager imod Juventus og den onde Champions League-ånd Cristiano Ronaldo, Real Madrid besøger Cirque du Neymar i Paris, mens Valencia efter en kaotisk uge med trænerfyring og 2-5-nederlag på Camp Nou besøger Stamford Bridge.

Med sådan en lille håndfuld lækkerbiskner med spansk deltagelse i vente, vil jeg her bidrage til at komme med en statusopdatering. En statusopdatering på, hvor de spanske fodboldklubber, som har fyldt så meget de seneste 10 år i Champions League, men som sidste sæson mistede grebet om pokalen med de store ører, egentlig står, inden det går løs. For en gangs skyld henvender artiklen sig derfor ikke primært til de, der følger meget med i spansk fodbold, men snarere til dem, der ikke gør, men som blot ønsker at være opdateret på, hvordan de fire største spanske klubber står i trusselsbilledet inden verdens flotteste klubturnering går i gang.

Jeg vil ud statusopdateringen under hvert hold vurdere deres chancer for at gå videre fra gruppen, et bud på deres gallaopstillinger, ligesom jeg kommer med et enkelt tip eller to til spillere, man med fordel kan vælge til sit managerhold.

Real Madrid
Gruppe A med Club Brügge, Galatasaray og PSG
Chancevurdering: 99%

Manageranbefaling: Casemiro kommer med garanti til at spille alle kampe i Champions League, og alene det at spille fast for et hold, der kommer til at vinde mindst fire kampe, gør ham fire millioner værd, han koster på Holdet.dk. Hvis ellers han kan holde de gule kort lidt nede. Og så scorer han jo faktisk en gang i mellem, senest i weekendens sejr over Levante.

Analysen
Meget skal gå galt, hvis ikke Real Madrid går videre fra gruppe A. I den første kamp møder de ude PSG, og den kamp kan gå begge veje. Derfra bør der ikke være nogen som helst slinger i valsen. Men slinger i valsen er der stadig i det Real Madrid-projekt, som ellers forsøgtes stabiliseret med Zinedine Zidane. Efter en sløj sommerperiode med dårlige resultater i turnékampene, deriblandt det forsmædelige 3-7-nederlag til Atlético i New York, fik man ellers en overordentlig fin start med en udesejr over Celta Vigo, som ellers har vist sig som et alvorligt bud på en Europa League-kandidat i Europa.

Siden blev det til skuffende uafgjorte resultater mod Real Valladolid og Villarreal, inden Levante i weekenden blev besejret med 3-2. Selv i den sejr var slingrekursen dog tydelig, og det var kun en stor redning af Thibault Courtois i overtiden, der holdt Levante fra at lave et mirakuløst comeback fra 0-3 til 3-3.

En del af forklaringen kunne måske være, at klubben har været ramt hårdt af skader. Hazard har ikke været klar fra start, og ligner i øvrigt ikke en mand i form. Derudover har Isco, Asensio, Fede Valverde, Modric og senest Marcelo meldt sig på lazarettet. Særligt Modric’ skade har vist sig at udpege et problem, Real Madrid aldrig fik løst i løbet af sommeren.

Mens man solgte Marcos Llorente og Mateo Kovacic, hentede man nemlig ikke en eneste decideret central midtbanespiller ind. Med Modric og Fede Valverde ude, råder Real Madrid derfor kun over to deciderede centrale midtbanespillere i truppen frem mod onsdagens opgør mod PSG; Toni Kroos og Casemiro. Hjemvendte James Rodríguez kommer formentlig til at være tredje mand på midtbanen mod PSG, ikke en dårlig løsning, men onde tunger vil nok vove at påstå, at det er lidt af et selvmål ikke at få besat sin midtbane i et transfervindue, hvor man ellers slog sin egen indkøbsrekord.

Ud over James har i øvrigt også en anden af de tidligere udstødte vundet en overraskende central rolle på Zidanes hold: Gareth Bale. Waliseren, der ellers så ud til at skulle begynde sin golfkarriere fra og med denne sæson efter en lang sommer med krigslignende tilstande mellem hans agent og klubben, har startet alle kampe med undtagelse af weekendens Levante-kamp, hvor han sad over med karantæne. Lige nu ser det ud til, at Zidane foretrækker ham foran sine brasilianske opkomlinge Vinicius og Rodrygo, Lucas Vázquez samt en mulig 4-4-2-løsning med Luka Jovic og Karim Benzema oppe foran.

Generelt er det den gamle garde, der ser ud til at skulle trække læsset for Real Madrid endnu engang, i hvert fald indtil Eden Hazard kommer i gang og får spillet sig i den form, der formentlig kommer til at give Real Madrid den offensive dirigent i absolut verdensklasse, holdet går rundt og savner. Indtil videre er det Karim Benzema, der skal afgøre kampene for Real Madrid. Og altså Gareth Bale …

Idealopstilling:

Atlético Madrid
Gruppe D med Bayer Leverkusen, Juventus og Lokomotiv Moskva.
Chancevurdering: 85%

Manageranbefaling
Brasilianske Renan Lodi har sat sig direkte på venstrebacken i Simeones firebackkæde. Det alene plejer at være gode point værd i form af rene bure, og så koster han simpelthen kun 2,5 millioner kroner på Holdet.dk. En kandidat til best buy i efterårets spil!

Også i den anden del af det centrale Madrid, har man brugt sommeren på udskiftning. Den har dog lige knapt været så frivillig som hos ’Kongeklubben’. Men med tabet af koryfæer som Juanfran, Filipe Luis og Diego Godín samt en af sidste sæsons profiler Rodri, har man måttet reagere på Wanda Metropolitano. Og mon ikke de fik gjort det!

Ind er kommet et væld af kvalitetsspillere, hvor især Mario Hermoso og Joao Felix var iøjnefaldende handler, mens Kieran Trippier fra Tottenham måske indtil videre har vist sig som det bedste value for money-køb. Det skal de andre to i øvrigt nok komme efter.

Faktisk har indkøbene og sæsonforberedelserne forløbet så glat for Atlético, at det lige pludselig forventedes, at de straks fra sæsonstart var helt og aldeles køreklar. Sådan har det da også set ud. Lige indtil Real Sociedad anført af fremragende Martin Ødegaard fik stukket en kæp i hjulet på Atléticos udsigt til hurtigt at isolere sig på toppen af La Liga efter fire kampe, der ellers har budt på svigtende resultater for alle topholdene med undtagelse af Sevilla.

Diego Simeone har i øvrigt taget et stort skridt mod endelig at fuldføre noget, han egentlig har snakket om i mange år: at tilføje et ekstra offensivt præg til Atléticos organisatorisk velsmurte og hårdtarbejdende maskine. Han vil ikke pludselig spille med tre angribere i alle kampe, men han vil spille med tre angribere i flere kampe end tidligere (derfor den lidt mærkelige opstilling i mit bud på deres idealopstilling). Blandt andet fordi han i Joao Felix og Diego Costa har en af Europas potentielt farligste angrebsduoer, men derudover også råder over spillere som Thomas Lemar, Àlvaro Morata og genfødte Vitolo, der kan fuldføre en skarp fronttrio.

Med sommerens indkøb ser Simeones muligheder for at sammensætte holdet efter modstanderens spil uanede ud, og mens resultaterne i La Liga meget har mindet om tidligere tiders 1-0-parade, kan man godt forvente, at der bliver bygget på målscoring og chanceskabelse, som sæsonen løber frem. Og særligt i Champions League, kan den agile trup komme Atlético til gode. De bør kunne dominere kampe, men man må endelig ikke tro, at de har glemt, hvordan man forsvarer.

Sidste sæson mødte Simeone dog sin beregnende stils begrænsning, da man forsøgte at fedte sig videre efter en flot hjemmesejr over Juventus for blot at se sit fort falde uden mulighed for at indpiske en reaktion på Juventus Stadium. Man havde måske forsømt at forny sig selv rettidigt, men nu ligner Atlético for alvor et hold, der vil følge i sporene på supertrenden for de absolutte storhold; nemlig at fokus i højere og højere grad ligger på, hvordan man kan nedbryde modstanderne, end hvordan man kan passivisere dem. Kan Simeone klare den test? Det bliver i den grad spændende at se.

I hvert fald bør de komme videre fra gruppen, og eneste grund til, at jeg kun giver dem 85%, er, at de trods alt har Bayer Leverkusen som et stærkt tredjehjul bag dem selv og Juventus. Det ville dog overraske mig, hvis tyskerne kan snyde to så durkdrevne modstandere, som i øvrigt mødes i første runde onsdag aften.

Idealopstilling:

FC Barcelona
Gruppe F med Dortmund, Inter og Slavia Prag
Chancevurdering: 85%

Manageranbefaling Suárez er klar igen efter en mindre skadesperiode, hvilket han fejrede med to enormt Suárez-agtige nemt-som-ingenting-scoringer mod Valencia. Ham skal man stadig forvente sig meget af, og måske lidt konkurrence om pladserne oppe foran vil skærpe ham yderligere. I hvert fald ser han ud til at være i bedre form end længe og stadig med sin målnæse intakt. Han er derfor min anbefaling fra FC Barcelona til dit drømmehold – også da ikke mange ser ud til at satse sine penge på den garvede uruguayaner

FC Barcelona har haft en mærkelig indledning på sæsonen. Hele sommeren spekuleredes der over to ting i den catalanske hovedstad: Hvornår kommer Neymar? Hvordan bliver der plads til alle de offensive spillere efter Griezmanns (og Neymars) ankomst?

Ingen af spørgsmålene viste sig relevante. Neymar kom ikke, og indtil videre har Lionel Messi og Ousmané Démbélé været ude med skader, ligesom også Luis Suárez har været det. Resultaterne har været comme ci comme ça med nederlag i Bilbao og uafgjort i Pamplona samt eftertrykkelige hjemmesejre over svære modstandere i Real Betis og Valencia.

Antoine Griezmann har været god. På Camp Nou i hvert fald. Her er hjemmepublikum nu ved at få deja vu til begivenhederne fra for 14 år siden, da Lionel Messi pludselig blev skiftet ind og siden ændrede forståelsen af, hvor gode fodboldspillere kan være. Den blot 16-årige Ansu Fati er således trådt direkte ind og har gjort en forskel med mål, oplæg, god teknik og snævre driblinger. Hvor kom han fra?

La Masia, vil Barça retmæssigt svare, og måske er det blevet tid til, at Barça efter en lang dvale endelig begynder at introducere nogle ”egenproducerede” spillere på førsteholdet igen. Også Carles Pérez har gjort sig godt bemærket, faktisk var han den mest interessante at følge i hjemmesejren over Betis, indtil Fati kom ind og stjal billedet kva sin yngre alder.

Udsigten til at følge dem alt for tæt er dog ikke for stor. Mod Dortmund er Messi og Suárez tilbage i truppen. Det største spørgsmålstegn i Barcelona er umiddelbart, om Ernesto Valverde tør satse fuldt ud på de traditionelle FC Barcelona-dyder. I weekenden så det pludselig sådan ud, da Frenkie De Jong og Arthur startede på midtbanen sammen mod Valencia. Når problemerne har vist sig, har Valverde imidlertid stadig skiftet Arturo Vidal ind, og det skal blive spændende at se, om han får bygget modet op til at satse på truppens egne evner, også når det spidser til, som det gjorde på Anfield for et par måneder siden.

Idealopstilling:

Valencia
Gruppe H med Ajax, Lille og Chelsea
Chancevurdering: 65%

Manageranbefaling
Skal man investere i en god Valencia-spiller til sit managerhold, kan jeg anbefale José Luis Gayá. Valencia har under Marcelino været gode til at lukke ned, og Gayá er i tilgift en angribende back, som ofte bringer sig selv i farlige positioner til både selv at score og lægge op. Og så er han mærkværdigt billig på Holdet.dk.

Af alle de spanske spørgsmålstegn, er Valencia det største. Det lignede ellers det mest stabile af alle, da sommeren gik på hæld. Ikke de store ændringer, en enkelt forstærkning til angrebet i form af Maxi Gómez, og så blev Rodrigo i klubben, selvom han blev rygtet kraftigt på vej til Atlético. Men for en uges tid siden faldt hele korthuset så sammen i Valencia. Og ikke helt ud af ingenting.

Sommeren bød nemlig på voldsomme magtkampe mellem ejer Peter Lim, der på den ene side stadig ønsker at klubben skal være destination for et væld af Jorge Mendes-klienter, og sportschef Mateu Alemany samt cheftræner Marcelino, der på den anden side ville arbejde uforstyrret videre på det stabile sportslige projekt, der tydeligvis fungerede.

Der blev imidlertid stiftet fred, en fred, der dog viste sig kun at være en endog enormt skrøbelig våbenhvile. Marcelino blev fyret, ifølge hans egen forklaring fordi han vandt Copa del Rey, mens ejeren ønskede fuld fokus på Champions League-kvalifikation, og Alemany er nu efterladt med en vred spillertrup, en vred fanskare og en præsident i Anil Murthy, der desperat prøver at puste gløderne ud af asken, hvilket som bekendt er en svær disciplin. Det er i øvrigt anden gang, at Marcelino pludseligt og forunderligt bliver fyret lige inden begyndelsen på et Champions League-eventyr. Det skete også i Villarreal i 2016 blot en uge inden vigtige kvalkampe mod AS Roma, som de endte med at ryge ud af.

Tilbage til Valencia: Ind ad døren er trådt Albert Celades, tidligere U21-landstræner og A-landsholdsassistent i Spanien, men ellers uden stor trænererfaring. Han har dog Jorge Mendes-kontakten ved lige, og derfor kan han ligesom Gary Neville i sin tid starte sin cheftrænerkarriere på seniorplan med direkte tiltræden på et af de varmeste sæder i spansk fodbold. Til forskel fra Neville er Celades dog en kender af spansk fodbold, og forlydender fra de lokale medier går på, at han rent faktisk har spurgt spillertruppen til råds og ønsker at bygge videre på Marcelinos arbejde, ikke kaste truppen ud i pludselige omstyrtelser af spillestil og træningsvaner.

Kaosset til trods bør Valencias trup da også være stærk nok til at være favoritter til i hvert fald andenpladsen i gruppen, formentlig bag Chelsea. Når jeg kun tildeler dem 65% sandsynlighed for videre avancement har det to årsager:

Den første er det førnævnte kaos. Det er stadig ikke helt til at vide sig sikker på, hvordan spillertruppen reagerer på den politisk anspændte situation i klubben. Og har vi overhovedet hørt det sidste til det? Formentlig ikke. Lørdag blev det til et tungt 2-5-nederlag mod et Messi-løst FC Barcelona på Camp Nou. I dag møder man så Chelsea, og et nyt nederlag vil lynhurtigt få krisespalterne til at rulle i Super Deporte, med Celades som centrum i rouladen. Og hvordan reagerer han på det pres?

Nummer to er Ajax. Umiddelbart må man forvente, at de efter vægtige spillerafgange som De Ligt, De Jong og Schøne ikke kan levere på samme niveau som sidste sæson. Man kan dog ikke udelukke noget, og kan Ajax ramme et bare tilnærmelsesvist lignende niveau, samtidig med at Valencia vakler i det urolige farvand, så kan det lynhurtigt gå galt for Valencia, som bare ligner en klub, der insisterer på aldrig at finde ro.

Idealopstilling:

Nu du er her kan du jo også lige hjælpe alle de andre med at finde Hay Ligas indhold:
Nøgleord: , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *