Hay Liga Fan: Dommens dag for Antonio Mohamed i Vigo

Antonio Mohamed ankom til Galicien med pomp og pragt i sommers, klar til at sætte ild til en klub hvis selvforståelse er som en sovende og undervurderet kæmpe. Her ni runder inde i sæsonen er virkeligheden dog en anden for Celta Vigo, og den pressede argentiner står nu med kniven for struben inden lørdagens opgør mod Eibar. Et opgør, som de lokale medier allerede har døbt ”El Diá D” – dommens dag.

© VaiPolaSombra

”No se negocia” – det er ikke til forhandling. Udtalelsen blev leveret som en kæk kommentar på intensitetkravet efter en af Antonio Mohameds første træningssessioner, men blev straks synonym med den nye træners visioner for holdet. Nu skulle Vigo igen på det spanske fodboldlandkort, gerne det europæiske med, og den målsætning stod ikke til forhandling. Klubbens officielle mediekanaler havde nu fået sig et fængende hashtag som de succeshungrende fans straks tog til sig. Efter en solid start på sæsonen med syv point for tre kampe har hverdagen dog igen ramt Os Celestes. Euforien er blevet til bekymring efter en periode på seks kampe uden sejr. Weekendens kamp er meget vel sidste chance for Mohamed til at vise, at det i hvert fald ikke er hans plads på bænken, der allerede nu står til forhandling.

I juli måned vejede der ellers positive vinde over den sydlige del af Galicien. Celta var pænt repræsenteret ved VM i Rusland, og sportsdirektør Felipe Miñambres lykkedes gennem kløgtigt købmandskab med i store træk at få suppleret truppen med potente navne. Profiler nøje udvalgt efter klassiske keltiske dyder: ungdommelige, tekniske spillere med potentiale for videreudvikling, der samtidig lå inden for en økonomisk fornuftig ramme. Jorden var gødet for succes i og omkring Balaídos; væk var den stille og passive Juan Carlos Unzué og ind kom den bombastiske Antonio Mohamed, hvis mafioso-udstråling og testosteronophobning gjorde det let at overbevise alle i og omkring klubben. Man overså let hans lidt bekymrende cv med en del korte ophold og ikke mindst manglende erfaring i europæisk fodbold.

Målet var klart for Mohamed; spillestilen skulle ligge i forlængelse af hans energiske udtryk på sidelinjen. Genpresset, den store arbejdsrate og den offensive indstilling havde førsteprioritet, ligesom det fysiske aspekt og løbevilligheden blev opprioriteret til træning. I Vigo kom der et drømmende udtryk frem i folks ansigter. Formlen havde ligheder med perioden under Eduardo Berizzo, hvor kun en mistimet førsteberøring i overtiden fra John Guidetti – kun et år forinden – havde adskilt holdet fra en historisk plads i Europa League-finalen. Intentionen med ansættelsen af Mohamed var legitim; mere af det samme, bare i et mere pumpet format. Mohamed beskrev, hvordan det taktiske udtryk nu skulle tilpasses modstanderens svagheder. De fleksible og pragmatiske muligheder, der kom med de nye spillere, blev hyldet. Stanislav Lobotka og nytilkomne Fran Beltrán, som Miñambres hentede i sin gamle klub Rayo Vallecano, viste sig hurtigt frem som et af de mest interessante og talentfulde midtbanepar i La Liga. Lobotkas intelligente, rolige omgang med og videre distribution af bolden fremadrettet komplimenterede Beltráns mere fysiske og tilbagetrukne stil, hvor han dækkede store områder på banen. Det var kun lige blevet september, før den flotte opstart kulminerede med 1-0 sejren hjemme over Atletico Madrid, og pludselig lå Celta Vigo med i toppen.

I dag føles disse begivenheder som en fjern fortid. En landholdspause kom efterfølgende på tværs, momentum forsvandt som sand mellem fingrene og Celta tabte 3-2 ude til Girona, hvor særligt holdets svagheder i bagkæden blev udstillet. Dette blev efterfulgt af tre uafgjorte kampe før bunden for alvor røg ud af holdet med de seneste to nederlag til Sevilla og Alavés. Kun to point adskiller nu holdet fra nedrykningspladserne.

Som udenforstående må man konkludere, at Mohameds visioner er mislykkede. Energiniveauet har siden september været dalende og fleksibiliteten skal nu mere tolkes som et tegn på usikkerhed og ubeslutsomhed. En desillusioneret bølge er skyllet ind fra Atlanterhavet; forsvarskæden er hullet, ofte fejlpositioneret, sjældent afstemt og generelt ramt af de samme børnesygdomme som det var tilfældet under Unzué. De mange talentfulde midtbanespillere står positionelt oven i hinanden og har svært ved at fordele rollerne mellem sig. Den normalt så sprudlende offensiv virker afmonteret fra den resterende del af holdet, hvor alt alene er lagt i hænderne på Iago Aspas og hans dagsform. Lejesvenden Sofiane Boufal glimter kun, når han afviger fra den gældende spillestil og i stedet gør det uventede. Erstatningen for skadesplagede Maxi Gómez hedder Dennis Eckert, en uprøvet spiller fra B-truppen, og ikke eksempelvis Borja Iglesias. Han render i stedet rundt og ligner en fuldmoden La Liga-spiller, der er en væsentlig forklaring på Espanyols øjeblikkelige succes. Hverken Júnior Alonso eller David Juncá har formået at erstatte Jonny Castro, landsholdsaktuel og fast mand i Premier League.

En del af forklaringen skyldes en generel underpræstation blandt spillerne, men ansvaret for de taktiske fejldispositioner ligger hos Antonio Mohamed. Forsæsonens lovprisninger føles nu som en omgang bluff og varm luft. “Der har tidligere været trænere, der har gået igennem ti kampe uden at vinde, for så at blive genfødt,” udtalte han i midtugen med henvisning til tidligere nævnte Berizzo. Sætningen fik dog den modsatte effekt, idet han med dette erkendte presset og blot lagde yderligere til. Eibar, lørdagens gæster, er noget nær den værste modstander for Mohamed. Baskerne rummer alt det, som Celta i øjeblikket ikke har; en klar identitet, strukturelt forankret i en stram 4-4-2 og båret af en enormt viljestyrke ud fra de forholdsvis simple redskaber, træner José Luis Mendilibar er stillet til rådighed.

Faktum er, at der åbenbart har været plads til forhandlinger på træningsbanerne i A Madroa. Indstillingen og visionerne var ikke så indiskutable som juli måneds dundertale gav forhåbninger om, og det er efterhånden flere uger siden, at Celtas sociale medier har følt det forsvarligt at bruge Mohameds nu fejlslåede citat. Måske manglede testosteronbomben jordforbindelsen til at tage det lange, seje træk, som der er behov for i Celta. Nu kan det i stedet være, at Mouriño og Miñambres allerede skal til forhandlingsbordet igen i næste uge.

Fanbio:
Anders Grønborg Greve er 28 år, underviser og cand.mag. i dansk og religionsvidenskab. Han ser kun spansk fodbold, hvor Celta Vigo har en særlig plads i hans hjerte. Faktisk er forholdet så specielt, at selv hans bryllupsrejse gik til galiciske havneby. Desuden licenstræner i Kolding IF og bestyrer af Twitter-kontoen RC Celta Dinamarca.

Nu du er her kan du jo også lige hjælpe alle de andre med at finde Hay Ligas indhold:
Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *