Hay Liga Fan: En Real Madrid-fans bekymringer

I denne udgave af Hay Liga Fan tager Paulo Augusto Chichon os med på tur i Real Madrids hæsblæsende sommerferie, hvor udskiftingen har vært stor og Zinedine Zidane har famlet efter koncepterne.

© Raphaël Labbé

Agurketiden er over os, mærkelige transfers og besynderlige venskabskampe pryder forsiderne på diverse tabloidaviser. Den spanske liga begynder om få dage, og man er først fornylig nået til enighed om, hvorvidt der skal spilles fredags- og mandagskampe. Med andre ord er alting som det plejer i det skinkegale land. På nær en enkelt ting: en overnaturlig hændelse.

Zinedine Zidane er nemlig reinkarneret i den spanske hovedstad. Og det er ikke gået ubemærket hen. I øjeblikket skaber selv de mest forventelige beslutninger overskrifter og efterskælv i fodboldverden. En fodboldverden, som købte premissen om, at de sidste 11 ligakampe, Zidane skulle overstå som Real Madrid-træner sidste sæson, var gratis og af ubetydelig karakter. Alligevel bryggede spansk presse malurt på diverse af Zidanes beslutninger, inden sæsonen sluttede.

Bale var fortid, Brahim var fantastisk, og var bolden overhovedet rund, når Zidane var træner? Kort fortalt, blev der skudt med spredehagl. Alligevel pegede fans og medier en synder ud, nemlig kollektivet. Og selvsamme duo, fansene og pressen, krævede derfor en enorm udskiftning i spillertruppen. Vi skulle blive meget klogere, på Zidanes syn på en sådan revolution, inden juni gik på held …

Det glade vanvid
På få dage kunne købene af Luka Jovic, Eden Hazard og Ferland Mendy nemlig tilføjes til en liste, der allerede talte Rodrygo Goes og Eder Militão. Alle disse køb blev offentliggjort, inden transfervinduet officielt var åbnet! Det bragte 2 overskrifter med sig. For det første havde Real Madrid aldrig før brugt så mange penge på et transfervindue (303 millioner euro, ifølge Transfermarkt), og dernæst betød ankomsten af de 5 nye ansigter nu, at Real Madrids trup talte 38 ansigter! Det tal skulle elegant og uproblematisk (som om det kan lade sig gøre i en klub som Real Madrid) barberes ned til maksimum 25 spillere.

Manglen på elegance og tilstedeværelsen af problematikker blev på smertelig vis synliggjort ved de nye og spændende spilleres præsentationer. En af verdens absolut bedste fodboldspillere, Eden Hazard, var ny mand i klubben! Men der var ikke et ledigt trøjenummer til belgieren. Det samme gjaldt de øvrige tilgange. Folk begyndte at råbe og skrige efter den tydeligvis håbløse kommercielle planlægning. Men klageskrigende blev afløst af diverse Real Madrid-fans forsøg på at løse puslespillet: Bale skal væk, så efterlader han sig også det eftertragtede rygnummer 11. Mariano Diaz ligeså, Hazard kunne få nummer 7! Men hvem vil presses ud af Real Madrid, særligt med den løncheck, der følger med?

”Kom og køb!”
Enkelte spillere tager heldigvis stadig deres karriere seriøst (bitter henvisning til Gareth Bale, red.) og har ønsket at søge andre græsgange. Den første bølge af afgange skete hurtigt, den var økonomisk forsvarlig og virkede til at behage alle involverede parter. Mateo Kovacic, Marcos Llorente, Theo Hernández, Luca Zidane, Sergio Reguilón, Martin Ødegaard og Raúl De Tomás blev alle afskibet på lån eller salg. Anden bølge var ligeledes belejlig, da Jesús Vallejo, Borja Mayoral og Dani Ceballos fandt lejeophold i henholdsvis Wolves, Levante og Arsenal. Mange af de ovennævnte spillere var gået i stå. Enten havde de ikke overbevist Real Madrid om at skulle spille en større rolle, eller også havde Real Madrid ikke overbevist dem om, at de tålmodigt skulle tage et år mere på bænken. Belejlighed er typisk en positiv størrelse, især for store hajer som Real Madrid, der ønsker at feje problematikker ind under gulvtæppet. Men jeg ynder at undersøge disse problematikker lidt nærmere.

Et opgør med den etablerede transferstrategi?
For at blive klogere på betydningen af de mange afgange hos Real Madrid anno 2019, tillader jeg mig at sparke os 6 år tilbage i tiden. I sommeren 2013 stod Real Madrid uden træner, og Florentino Pérez måtte stå til ansvar samt berolige tvivlerne via et interview i spansk radio. Her fik han sat et par sjældne ord på den nye sportslige retning:
– Fodbolden udvikler sig, således at vi ikke længere er alene i toppen af fødekæden. Derfor må vi omstrukturere vores strategi og gå efter Spaniens samt verdens bedste talenter i en tidlig alder. Disse spillere skal, sammen med etablerede verdensstjerner, forme vores fodboldhold, lød det dengang fra Pérez.

Siden har mange spillere fået enorm succes og andre stor fiasko. I kan selv få lov at inddele følgende navne i de to kategorier: Isco, Illaramendi, Carvajal, Kovacic, Danilo, Casemiro, Lucas Silva, Asensio, Ødegaard, Vallejo, Ceballos, Theo og Vinicius.

Spillerne er primært spaniere, og nogle af dem har været med til at markere en legendarisk periode i en af de største fodboldklubber nogensinde. Men efter to ligasæsoner, hvor man samlet set har været 36 (!) point dårligere end det evige sammenligningsgrundlag, FC Barcelona, har folk krævet svar og rullende hoveder. Som jeg skrev tidligere, blev det lidt trængt i omklædningsrummet denne sommer med 38 spillere, og da 10 spillere havde forladt kongeklubben et par uger senere, følte jeg det var tid til at gøre status. Af samtlige 10 spillere, der har forladt klubben, har ikke ét eneste af navnene været fast starter for Real Madrid i løbet af de seneste to horrible sæsoner. De sæsoner, alle kræver en reaktion på.

Alligevel har flere af spillerne i momenter vist sig mere egnet til spilletid, end dem som stod foran i køen. Både Marcos Llorente og Dani Ceballos har fået en helt og aldeles uretfærdig mængde spilletid. Ved siden af kunne man oprette en kategori for sig med Mateo Kovacic, Martin Ødegaard og Raul De Tomás, hvoraf de to sidstnævnte har gjort sig positivt bemærket på lån. Der er altså her tale om spillere, som på ingen måde har medvirket til fodboldfiaskoen på den nationale front mellem 2017 og 2019. Alligevel virker det til, at Zidane eller ledelsen aldrig har overvejet at give dem en chance denne sommer. Det er den gamle garde, las vacas sagradas (de hellige køer) som igen igen får chancen for at bevise deres værd. Og det er svært at råbe særligt højt om denne problematik, for modtageren er en skaldet mand som har et flottere træner-CV end nogle andre fodboldtrænere på trods af sine beskedne 2,5 sæsoner i europæisk topfodbold. Og de folk, han holder hånden over, har VM-, EM- og tre-fire Champions League-trofæer under bæltet.

Reinkarnation med alt hvad der følger?
Slutningen på ovenstående afsnit ligger op til at give Zidane mere tillid, end hvad fans og medier i skrivende stund gør. Før skældte jeg ud over, at man har slagtet det unge og friske, der gav gåpåmod og prøver på talentet, for at reetablere loyaliteten til det hold og de spillere, som ganske vist vandt alt, men også besudlede klubben i La Liga de seneste to sæsoner. Nu vil jeg forsøge at give Zidanes beslutninger autoritet og mening og (forceret, ganske vist) se, om der kunne være en idé og/eller en rød tråd i indkøb, afgange og den historik, Zidane bærer med sig, med henblik på den kommende sæson.

Zidanes bedste sæson i spidsen for Real Madrid (2016/2017) blev kendt for den skaldede elegantiers A og B-hold. Efteråret var præget af tvivlsomme præstationer og sene remontadas. I foråret blev det famøse A og B-koncept introduceret og, senere, for alvor etableret. Ronaldo og co blev sparret i overkommelige ligakampe, så førstnævnte kunne bombardere diverse europæiske storklubber som Atlético Madrid, Bayern München og Juventus til atomer.
B-holdet var imidlertid så kompetent, at det selv kunne klare den ugentlige La Liga-opgave. Spillere som Danilo, Pepe, Coentrão, Kovacic, James, Asensio, Vázquez og Morata stod for erfaring, renommé og talent. De stod for 3 point på kontoen. Kunne man forestille sig, at Zinedine Zidane har besluttet sig for at kopiere sit enormt succesfulde koncept frem mod sæsonen 2019/2020? Således at han med mandskab i den kommende sæson kan konkurrere på alle fronter?

Der er i hvert fald mange lighedstegn. Spillere som Ramos, Marcelo, Modric, Hazard og Benzema kommer til at trænge til et hvil. Og desuden er de luksusspillere, som motiveres mere af Champions League-hymnen og de store europæiske aftener, end et sent søndagsopgør mod Eibar eller Alavés. Spillere som Odriozola, Militão, Mendy, Isco, Vinícius og Jovic har talent nok. Dog stopper lighedstegnene mellem bredden i 16/17 og 19/20 også her. For de fleste af spillerne i dag mangler erfaring på højeste plan. Hvor Morata inden 16/17 netop havde cementeret sit navn i Champions League for Juventus, har Jovic én god sæson for Frankfurt i kufferten. Coentrão havde spillet og vundet Champions League-finaler, mens Mendy spillede i den franske 2. divison for blot to år siden, og sådan kunne jeg blive ved.

Heldigvis er de spillere, der, anno 2019, udgør den umiddelbare bredde i Real Madrid både for dyre, for ambitiøse og for talentfulde til at tage til takke med en bænkeplads eller et låst hierarki, hvor de ikke kommer i spil til de store opgør. Med et låst hierarki smuldrer hele idéen om så stærk en bredde samt de mange fordele, akkurat som den gjorde efter 16/17-sæsonen. Der hersker ingen tvivl om, at Zidane er blandt de trænere i historien, der bedst formår at rotere, men han virker også til tidligere at have svoret til 11 startende spillere, i skyggen af al den positive rotation. Kan han ændre på det? Har han lært af sine tidligere fejl, kan han forhåbentligt få Real Madrid på rette køl igen.

En sidste bøn
Op til sæsonstarten 2019/2020 vil jeg lynhurtigt tillade mig at komme med et par ønsker til Zidane:

– Hvis de unge virker skarpere end de rutinerede, så tøv ikke med at gøre brug af dem, der er mest klar. Det gælder Vinicius over for Hazard, og det samme gælder den fransk-serbiske duel som frontangriber, eller den brasiliansk-franske duel på venstreback. Generelt på hele holdet. Tro på din historisk dyre trup, brug den klogt, og vær omstillingsparat!

– Du har tidligere vist dig eventyrlysten hvad angår forskellige formationer. Giv 3-5-2 en chance, hvis du virkelig har set dig lun på den, og prøv 4-4-2 af, hvis en af de centrale midtbanespillere ikke er godt spillende, skadet eller karantæneramt. Desuden råder klubben over enormt mange kantspillere og offensive midtbanefolk, så måske du skal have det med i dine overvejelser, inden du sværger FOR meget til 3-5-2!

– Hvis nogle af breddespillerne mod forventning skulle vise sig at være gode fodboldspillere (ironi kan forekomme), så spil dem. Og lad dem også konkurrere og eventuelt udkonkurrere den faste start 11’er. Hvis ikke, risikerer du ikke kun at besudle sæsonen og holdet men også dine egne legendariske trænermeritter.

– Jeg beder til, at du kun henter Neymar, hvis du er tusinde procent sikker på konsekvenserne, og alt hvad en signing af ham ville medbringe. Og jeg håber virkelig, at det var umuligt at hente Pogba, for hvis det er rigtigt, at du bad om ham, kan jeg kun erklære mig enig i behovet for ham. Han ville have været den perfekte mand til at ruske op i vores selvtilfredse midtbane!

Hay Liga fanbio:
Paulo Augusto Chichon er 26 år gammel, har spanske aner og driver Real Madrid-podcasten “Madrid Magasinet” med sin kammerat. Desuden har han deltaget i diverse podcasts for Mediano som spansk fodboldekspert og følger La Liga nøje. Efter det kommende skoleår kan han kalde sig cand.mag i spansk fra Aarhus Universitet.

Som 5-årig så han VM-finalen mellem Frankrig og Brasilien i Paris (dog på et billedrørsfjernsyn), hvor Zinedine Zidane som finalens hovedperson gjorde indtryk. Da han i 2001 skiftede fra Juventus til Real Madrid blev kongeklubben en livslang fan rigere! Følg ham på Twitter @PauloChichon.

Nu du er her kan du jo også lige hjælpe alle de andre med at finde Hay Ligas indhold:
Nøgleord: , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *