Kan oprykkerne byde sig til i styrket bundfelt? Sæsonoptakt 2019/20 (1/3)

Der er nu kun en uge, til La Liga fløjtes i gang, og derfor er det blevet tid til at se frem mod endnu en sæson i verdens dejligste liga. I denne første optaktsdel tager jeg fat på bundstriden, som ser ud til at blive en sej overlevelseskamp for de tre oprykkere i et styrket bundfelt.

© Gartxoak

Den nye La Liga-sæson nærmer sig med hastige skridt. Og som altid er sommeren gået fra at være et tiltrængt afbræk med plads til for eksempel at følge Superligaen tæt til at være en utålmodig venten på den ægte kvalitetsfodbold. Den spanske fodbold. Fredag den 16. august kl. 21.00 bliver sæsonen 2019-20 sparket i gang med et brag på San Mamés i Bilbao, når Athletic tager imod de forsvarende mestre fra FC Barcelona i et klassikeropgør.

Frem mod startfløjtet i det baskiske vil jeg her på siden komme med min sæsonoptakt i tre dele: nedrykningskampen, det brede midterfeltet med Europa-ambitioner og slutteligt mesterskabskampen. Samtidig vil der være gang i Hay Liga Fan, hvor der vil komme betragtninger om udsigterne for Real Madrid, Valencia og Celta Vigo.

En livlig transfersommer
Sommeren har – i en ellers relativt rolig transfersommer i et bredere perspektiv – budt på en del transferaktivitet i det spanske. Ja, faktisk har de spanske klubber været de mest investeringsvillige på hele kontinentet. Real Madrid har brugt flest penge i hele Europa med hele 303 millioner spenderede euro i skrivende stund, og man kan nok stadig forvente mindst et stort indkøb til midtbanen, som vil øge den sum betragteligt. Atlético og FC Barcelona har også fulgt godt med, og top tre over klubber, som har brugt flest penge i Spanien, er faktisk også top tre i Europa. At Atlético så også har solgt spillere for 311 millioner euro og dermed sikret sig et pænt nettooverskud i transferbalancen, mens de (måske) har forstærket sig, er en anden side af sagen. Og den kommer jeg tilbage til i den sidste af mine tre sæsonoptakter.

Jeg starter nemlig et helt andet og mere ydmygt sted, nemlig i det jeg formoder, bliver bunden af La Liga. Særligt vil jeg rette fokus mod de tre oprykkere, som også alle tre er at finde i feltet af de mest seriøse nedrykningskandidater. Allerførst dog lige mit bud på en bundstilling:

Hay Ligas bud på bundstillingen
14. Eibar
15. Leganés
16. Osasuna
17. Deportivo Alavés
——————
18. Real Valladolid
19. Mallorca
20. Granada

Ubeskrevede oprykkere
Det er ikke som sådan ubekendte oprykkere, vi har fået op i Mallorca, Granada og Osasuna, som erstatter Rayo Vallecano, Huesca og Girona i La Liga. Alle har de nemlig en relativt nylig La Liga-historik. Men trupperne hos de tre oprykkere er til gengæld ubeskrevne og langt fra stjernebesatte eller for den sags skyld fyldt med erfarne La Liga-spillere.

Særligt Mallorca og Granada ser for mig at se ud til at gå en svær sæson i møde.

Granada tog i sidste sæson andenpladsen i Segunda División og dermed en direkte oprykningsplads. Det var lidt af en overraskelse, men de formåede på flot vis at udnytte manglen på stabilitet hos nogle af forhåndsfavoritterne som Málaga og Deportivo La Coruña.

Sidst vi stiftede bekendtskab med Granada i La Liga, var de et stort rodeskab af mere eller mindre tilfældigt indhentede udlændinge, som af den ene eller anden årsag blev placeret i klubben af den italienske ejer Giampaolo Pozzo, som dengang som nu også ejede Watford og Udinese. Det blev aldrig en god aftale for Granada at være en del af det fodboldkonglomerat. Oftest befandt de sig nederst i fødekæden blandt de tre ”søsterklubber”. Det betød goddag til flopspillere fra de andre klubber og hurtigt farvel til selv de mindste succeser, som røg en tur til Serie A eller Premier League.

I 2016 kom klubben på kinesiske hænder, og med et lavt budget har de satset på primært spanske spillere (og i en meget kort periode i 2017 på Tony Adams som træner i et af de mere bizarre indslag i spansk fodbold de senere år). Kun et par enkelte profilerede indkøb er det da også blevet til denne sommer i form af den aldrende Roberto Soldado samt Darwin Machís, som kommer til fra, ja, Udinese. I starten af august ramte Granada så sit økonomiske loft, og derfor har de ikke mulighed for at hente flere forstærkninger som følge af den interne økonomiske kontrol, LFP siden 2014 har håndhævet strengt over for de spanske klubber – i hvert fald ikke medmindre de sælger noget først.

Det betyder, at Granadas trup ser utroligt skrøbeligt ud i en La Liga-sammenhæng. Derudover har de en relativt uerfaren mand i trænersædet i form af den 38-årige Diego Martínez med en fortid som Sevilla-assistent, andetholdstræner samme sted, samt et mindre succesfuldt ophold i Osasuna. Ikke umiddelbart manden, der kan forventes at vride champagne ud af den sure karklud, som Granada-truppen mest af alt minder om. De får det svært.

Det samme kan man sige om den helt store mirakelhistorie; Mallorca. Meget vand er løbet under broen, siden Mallorca var et stabilt La Liga-hold, og Michael Laudrup lod sig friste, inden han måtte se det hele briste i dårlige ledelsesbeslutninger. I forrige sæson var Mallorca sågar helt nede i Segunda División B at vende. En kæmpe katastrofe for det stolte øfolk!

Men så trådte Vicente Moreno ind ad cheftrænerdøren, og han samlede ellers i den grad handsken op. Den 44-årige spanier rykkede først klubben direkte tilbage i Segunda División, og her indtraf det helt store mirakel så. Først overraskede han ved at føre dem ind i playoff-ræset. Her levnedes de ikke de store chancer. Heller ikke da de havde gjort kål på Albacete og fandt sig selv to finalekampe fra oprykningen. Deportivo var store favoritter til at tage den samlede sejr, og det gik da også planmæssigt for dem med en 2-0-sejr på atlanterhavsbastionen Riazor. Men Superdepor fik gummiben i Middelhavet, og med en fantastisk 3-0-sejr var et Mallorca-hold anført af den nu 36-årige La Liga-kending Salva Sevilla mod alle odds tilbage i det fineste selskab.

Nu er spørgsmålet, om Vicente også kan tage det sidste skridt op i verdens bedste liga, som hverken han eller en overvejende del af spillerne i hans trup har stiftet bekendtskab med. Et fantastisk klip på de sociale medier, hvor han efter en utilfredsstillende indstilling til træningen, gjorde det larmende klar for sin trup, hvor privilegerede de er overhovedet at få lov til at opstartstræne i en La Liga-klub, viste med al tydelighed, hvilken opgave han står over for, og hvordan han har tænkt sig at forsøge at løse den.. Til sidst i klippet truer han med at lade sin assistenttræner Dani Pendín spille, hvis ikke de tager sig sammen. Pendín led nemlig i sin egen karriere den skæbne, som ifølge Mallorca-chefen lige så vel kunne have overgået de fleste nuværende Mallorca-spillere: Han fik end aldrig så meget som en træningssession med et La Liga-hold, men måtte nøjes med Segunda-bold.

Det fortæller alt om Vicente Morenos karakter, men det fortæller så sandelig også om de udfordringer, han uvægerligt vil komme til at møde i den kommende sæson. Holdet vil i høj grad stadig skulle læne sig op ad Salva Sevillas erfaring, men hvor meget forskel kan den rutinerede midtbanemand gøre i La Liga i en alder af 36? Mallorcas mest prominente indkøb hidtil er i øvrigt Àlex Alegria, som aldrig rigtigt har været tæt på at slå igennem i La Liga, selvom han i Real Betis blev betragtet som et pænt talent med visse forventninger påklistret sit navn. I sidste sæson led den 26-årige angriber den tvivlsomme skæbne både at lejet ud til først Rayo Vallecano og siden Sporting Gijón i samme sæson.

Heller ikke han kan forventes at gøre den forskel, som kan holde Mallorca oppe. Så alt hviler på Vicente Moreno og hans evner til at motivere sine spillere, tvinge dem til at levere 150% af, hvad de evner. Og det tror jeg simpelthen ikke, er nok. Desværre for Mallorca.

Osasuna byder sig til
Lidt større er min tiltro til den tredje oprykker Osasuna, som da også tog Segunda-mesterskabet med sig i oprykningen, og har lagt sig på en 12.-plads i Spanien, når det kommer til summen investeret i spillertruppen denne sommer.

Pamplona-klubben har altid haft et robust udtryk. De flyver ikke højere, end de kan bære. Deres nedrykning i sin tid var en ret naturlig konsekvens af, at de i mange år lå og vekslede mellem midterhold og bundhold – kun med en enkelt afstikker ud i Europa, hvor OB blandt andre kom på besøg. Sidst de var oppe, i 2016/17, røg de direkte ned igen uden dog at blamere sig, og nu gør de så et nyt forsøg på at genetablere sig i det fineste selskab.

Med sig har de, som stort set alle de baskiske hold, en stærk hjemmebane i El Sadar, som traditionelt er et sted, de fleste kan få vanskeligheder. Spørg bare Atlético Madrid, som nok sent glemmer den 0-3-afklapsning, de modtog i foråret 2014. Et nederlag, der nær endte med at koste dem kupmesterskabet.

Samtidig virker det til, at de har et stærkt fundament i holdet, og de har da også lavet et par enkelte spændende tilføjelser, om end de – som tilfældet også er for de andre oprykkere – ikke ligefrem vælter sig i nye stjernenavne. Gamle Adrián López er blevet hentet hjem fra et ophold i Porto, der senest kun bød på 300 spilleminutter i den portugisiske liga i 2018/19-sæsonen. Han kan bidrage med noget tiltrængt La Liga-erfaring, mens han måske endda har lidt mere at byde ind med rent spillemæssigt end Granadas modsvar Soldado. Facundo Roncaglia er netop landet fra Celta, og Darko Brasanac er kommet til fra Real Betis.

Mest spændende er det dog, at de har sikret sig Chimy Ávila. Den 25-årige argentinger scorede senest 10 gange for det Huesca-hold, som rykkede ned uden for alvor at være i nærheden af overlevelse på noget tidspunkt sidste sæson. Det må siges at være en udmærket præstation, der peger i retning af, at han er en spiller, der evner at gøre en forskel på La Liga-niveau.

Den anden vej er desværre for Osasuna røget én af de bærende kræfter i de bagerste rækker. Carlos Clerc. Den 27-årige venstreback spillede alle undtagen to kampe på vejen mod oprykningen, og han bliver savnet i Osasuna, som måtte se ham skifte til Levante tidligere på sommeren. Erstatningen er kommet i form af en lejeaftale med den 21-årige Pervis Estupiñán fra Watford. Ikke umiddelbart imponerende.

I spidsen for Osasuna står i øvrigt en La Liga-kending: Jagoba Arrasate. Ham husker du måske fra Real Sociedad, hvor han i 2013 blev forfremmet fra ungdomstræner til cheftræner i en ombrust tid i Donostia. Det viste sig at være en tand for tidligt, at give ham chancen på den hylde, og efter halvandet år blev han erstattet af … David Moyes!

En sand ydmygelse for Jagoba, tør det siges, men siden har han klogeligt hentet erfaring som cheftræner på seniorniveau gennem et ophold i Numancia. Efter skiftet til Osasuna sidste sommer sikrede han dem så direkte oprykning i første hug med et pointsnit på 2.00. Som den Real Sociedad-flaskede træner, han er, selvfølgelig med en klassisk 4-2-3-1-opstilling som sit varemærke. Med lærepengene betalt over de seneste fire års tid, virker han mere klar til at lede et La Liga-mandskab nu end dengang i 2013-14. Og af de tre oprykkere må Osasuna derfor også samlet set være det bedste bud på et, der fortsat er med os efter denne sæson.

Ronaldos hyggeprojekt?
Som mit bud på en slutstilling antyder, så er det formentlig Real Valladolid, Osasuna skal forsøge at udkonkurrere i den kommende sæson. I sidste sæson pegede alt meget længe i retning af et farvel til de Ronaldo-ejede castillanere, som simpelthen savnede noget bid frem ad banen. Den har de heller ikke denne sommer hentet. Eller, de har gjort forsøget. Ind er for eksempel, og mest navnkundigt, kommet Sandro Ramírez på en lejeaftale fra Everton. Hvis han kan finde sit topniveau frem, kan det få afgørende betydning for Valladolid, men kan han det? Det er alt for længe siden, vi har set noget til det, og netop derfor er han endt, hvor han er nu – og ikke i for eksempel Real Sociedad, hvor han var på lånt ophold i sidste sæson.

Valladolids skæbne hviler derfor igen primært i hænderne på den bagkæde, der viste lovende takter i perioder af sidste sæson, og som i hvert fald overstrålede den offensiv, som kun formåede at strikke 32 scoringer sammen. Og midtbanemanden Rubén Alcaraz, som de ser ud til at kunne holde på, og som er en absolut nøglebrik. Men faktum er, at overlevelsen nærmest syntes at komme ud af ingenting til allersidst, og måske mere skyldtes Gironas sammensmeltning end Valladolids dygtighed. Girona var klart det bedre hold af de to målt over hele sæsonen.

Også i denne sæson kommer Valladolid i fare, det tør jeg godt sige med sikkerhed. Jeg savner stadig at forstå Ronaldos projekt. Han har lejet nogle spillere, blandt andre et par stykker fra Real Madrid i Javi Sánchez og Jorge de Frutos. Ingen af de spillere har dog været i nærheden af at være aktuelle i Real Madrid. Hvis det er strategien, er jeg bange for, at de må give fortabt. Tiden, da man kunne redde sig i La Liga ved at leje at par overskudsspillere i topklubberne, er ovre. Det er bunden i La Liga simpelthen blevet for stærk til over de senere år, hvor holdene i stigende grad, i stor udstrækning som følge af Javier Tebas’ vellukkede økonomiske kontrol og bedre tag på salg og dels også fordeling af tv-rettigheder, er begyndt at investere i og, måske vigtigst af alt, holde på trupperne.. På den måde har de kunnet skabe mere kontinuerlige forløb med gradvise forbedringer af trupperne frem for konstante reperationer.

Netop det er de tre næste hold, som jeg har placeret i nedrykningsfare eksempler på.

Stabile bundhold med pil ned
Både Deportivo Alavés, Leganés og Eibar har nemlig præsteret over evne de seneste sæsoner. I de to sidstnævntes tilfælde nogle gange i sådan en grad, at man nogle gange helt glemmer, hvor de kommer fra, og hvor små klubber de i virkeligheden er.

Leganés var i løbet af sidste sæson i flirt med nedrykningsstregen, men blandt andet på grund af Martin Braithwaites fremragende indtog i La Liga lykkedes de med at redde sig endnu en sæson. Derfor var det også utroligt vigtigt for Los Pepineros, at det lykkedes dem at vriste ham fri af Middlesbrough. Og det er ikke engang med danskerbriller på. Han kan blive en afgørende brik på Manuel Pellegrinis mandskab, som ellers godt kan se ud til at mangle lidt offensiv slagkraft. Ud er røget Nabil El Zhar og Carrillo, mens det tidligere Sevilla-talent Juan Muñoz er hentet ind. Kan de få indfriet noget af hans potentiale, kan han blive en værdifuld investering for Leganés. Umiddelbart er Leganés hverken forbedret eller kraftigt svækket frem mod den nye sæson, så det kan både ende som fugl eller fisk for dem.

Det samme tør jeg også sige om Eibar, som hen over sommeren har mistet to af holdets største profiler fra sidste sæson i Marc Cucurella, der nu er at finde i Getafe, samt Joan Jordán, som Sevilla har hentet til midtbanen. Ikke meget er kommet ind den anden vej. Det hjemvendte Betis-flop Takashi Inui er den mest opsigtsvækkende forstærkning, men den virkelige forstærkning kommer måske indefra i Pedro León, som hele sidste sæson var voldsomt skadesplaget. León er måske en lidt undervurderet La Liga-profil, fordi han aldrig syntes helt at have opfyldt sit fulde potentiale. Men han er en spiller, jeg personligt nyder at følge, og en spiller, der kan gøre en forskel. Får José Mendilibar gang i ham igen, ser jeg ingen grund til for alvor at være nervøs. Og netop Mendilibar og hans enorme erfaring med at kæmpe mod oddsene i ligaen, er nok stadig det bedste argument for, at Eibar ikke skulle komme i fare. Derfor har jeg også placeret dem længst væk fra nedrykningsfare i min bundstilling.

Lige over stregen har jeg så Deportivo Alavés. Og hvorfor har jeg så det? I sidste sæson sikrede de sig jo en relativt stabil 11.-plads, efter de i en overraskende lang indledende periode sågar spillede med helt oppe i toppen af rækken. Det gjorde de i vid udstrækning, fordi Ibai Gómez og Jony lavede indlæg til Jonathan Calleri og i en kortere periode Borja Bastón – i alt 14 mål blev det til fra de to.

Men ak, i vinters rejste Ibai hjem til Athletic Club, og denne sommer er Jony og Calleri så forsvundet. Alavés nærer ifølge rygtebørsen stadig håb om at kunne sikre Calleri permanent, og det ville være en vigtig fjer i hatten for dem. Indtil videre har man som erstatning hentet Lucas Pérez, som ikke just er den boksspiller, Alavés har vænnet sig til. Og uanset hvad det løser ikke det altoverskyggende problem – hvem skal slå indlæggene?

På kanterne kunne det umiddelbart se ud til, at Burgui og Aleix Vidal kommer til at husere. Førstnævnte har ikke kvaliteten til at gøre en forskel, og spørgsmålet er, om Vidal kan genfinde noget af det niveau, der fik FC Barcelona til at hente ham i Sevilla? Det tillader jeg mig at tvivle på, og så placeres Alavés altså i problemer på den sidste tredjedel af banen.

Spørgsmålet er så, om den nye cheftræner Asier Garitano, som overtager fra Abelardo, simpelthen skal til at genopfinde holdet og dets stil. Skal de være mindre direkte, eller skal deres direkthed komme til udtryk i vertikale kontrastød anført af Lucas Pérez frem for tidlige højkvalitetsindlæg? I en sådan eventuel omstilling kan Alavés nemt risikere at blive fedtet gevaldigt ind i bundstriden fra start, og ender man først dernede, kan det være svært at komme op igen.

Redningen kan blive en dygtig central midtbane med profiler som Wakaso, Manu García og den fine tilføjelse Pere Pons fra Girona, samt det solide midterforsvar som sikrer holdet kontinuitet.

Og netop kontinuitet synes at være det nye nøgleord i bundklubber som Eibar, Alavés og Leganés. Derfor bliver næste sæson for mig at se også en alvorlig kandidat til én, der kommer til at byde på tre oprykkere, som rykker direkte ud igen. Med Real Valladolid som den altoverskyggende favorit til at agere redningsplanke for Osasune, Mallorca og Granada.

Man skal dog huske at skrive sig bag øret, at den spanske liga stort set altid byder på overraskende bundhold. Som Villarreal og Celta sidste år. Kommer ’Den gule ubåd’ også i problemer denne sæson?

Det kunne sagtens tænkes, om end de trods alt burde stå væstentligt stærkere end alle de hold, jeg har nævnt i denne første del af Hay Ligas sæsonoptakt. Læs derfor med i næste optaktsdel, hvor jeg fokuserer på det, jeg formoder, bliver den brede midte, men som sagtens også kan vise sig at indeholde et kommende bundhold eller to.

Bliv klædt på til sæsonstarten ved at læse om det brede midterfelt lige her eller om de stores kamp om La Liga-titlen lige her.

Nu du er her kan du jo også lige hjælpe alle de andre med at finde Hay Ligas indhold:
Nøgleord: , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *