La Liga-rundens overskrifter: “Villarreal vs. VAR”, “gamle Real Madrid” og “hvem savner Neymar?”

Real Madrids hjemmebaneproblemer fortsætter, mens FC Barcelona syntes decideret revitaliseret trods fraværet af store stjerner. Og så blev vi fredag aften trukket igennem endnu en VAR-farce på Ciutat de Valencia. Her er weekendens overskrifter fra La Ligas anden spillerunde.

Villarreal vs. VAR … og sig selv
Javier Calleja har fået offensiven til at spille i Villarreal. Det er det bedste, man kan sige om den gule ubåds kurs i øjeblikket. Karl Toko-Ekambi ser rigtig farlig ud, og Gerard Morenos afslutninger er skarpe, mens Samu er den ventede evige trussel. Men i fredagens udekamp mod Levante formåede de bare ikke at udnytte det tunge greb, de havde på kampen, og vigtigst af alt formåede de ikke at holde fast, da kampen nærmede sig sin afgørende fase.

Pludselig begyndte selv Santi Cazorla at producere mærkelige boldtab, og så endte det i et kaotisk straffedrama, som Villarreal med en vis berettigelse kunne affeje som udtryk for et utroligt uheld. Hele to gange fløjtede dommeren for straffespark, begge i den tynde ende, og ved det første straffe blev der oven i købet dømt omspark, efter Andrés Fernández ellers havde reddet José Morales’ forsøg. Efterfølgende scorede Roger Martí på begge straffespark. I sandhed uheldigt for Villarreal. Men de bragte altså også sig selv i de situationer, hvor den slags kan opstå, og som kampen havde udviklet sig indtil da, burde det ikke have været tilfældet.

Calleja mangler stadig at finde den rette balance i holdet, og det skal formentlig starte bagfra med Raúl Albiol som et bud på en spiller, man kan samle en stamme omkring.

Men efter kampen kan man være bange for, at al efterrationalisering forsvandt til fordel for selvretfærdige vredesudbrud over uretfærdighederne. Andrés Fernández var naturligvis fortørnet over dommen mod ham. Ved nærmere eftertanke er det måske en smule komisk at høre målmænd brokke sig over, at der bliver dømt for noget, de systematisk har fået lov at ignorere gennem så mange år. På den måde opsummerer kampen perfekt den moralske vs. juridiske diskussion, vi fortsat mangler at komme til bunds i med VAR, og som måske kan komme til at tage mange år og små ændringer i fodboldloven at komme til livs. Kan man være moralsk onside, kan et straffespark være så tyndt, at det fra en moralsk anskuelse bør lades passere ude i den altseende VAR-vogn, og kan man moralsk set have været så tæt på at blive på linjen, at vi skal vende det blinde øje til? Svaret må jo nødvendigvis være nej. Så længe reglerne er, som de er, skal de følges.

Men det giver ikke Vicente Iborra mindre ret, når han efter kampen udtaler, at så bliver der altså nødt til at være klare linjer i fortolkningerne. Det har der absolut ikke været i de første to La Liga-runder, særligt i forhold til de berygtede stemplinger på anklerne, som Luka Modric blev sendt ud med direkte rødt for, men som de efterfølgende fem-seks lignende eksempler kunne nøjes med gult eller sågar ingen sanktioner ud over frispark for. Stram op!

Forandringens sommer er forduftet på Santiago Bernabéu.
I Real Madrid har sommeren budt på store forandringer. Massevis af spillere har forladt klubben, og lidt færre, men stadig mange, er kommer til. Mange af dem unge friske navne. Men i lørdags var der absolut intet ungt og friskt over Real Madrids hold. Zidane havde nemlig sat de gamle drenge på holdkortet. Deriblandt de tidligere udstødte James Rodríguez, som desværre pådrog sig en skade, og Gareth Bale. James var tydeligvis en populær satsning, og Santiago Bernabéu indikerede med en klapsalve sin tilfredshed med, at colombianeren får chancen, når nu han er i klubben. Og når nu han formentlig er præcis lige så god, som den spiller Real Madrid eventuelt når at hente til den centrale midtbane, inden vinduet lukker om en uges tid. På forsiden af Marca kunne man dagen efter se et billede af en startopstilling fra for seks år siden, hvor otte af spillerne var gengangere.

Og med gamle spillere, følger måske gamle problemer. I hvert fald formåede Real Madrid ikke at følge op på den flotte udesejr over Celta fra første runde, da Real Valladolids Sergi Guardiola sendte udligningen ind kort før tid og blot få minutter efter, at Karim Benzema havde vendt på en tallerken og på majestætisk vis bragt kongeklubben på sejrskurs.

At hjemmebanen skulle være et problem for Real Madrid, er noget nyt i det store billede, men det var faktisk også tilfældet i sidste sæson. Da mistede man point i næsten en tredjedel af hjemmekampene, deriblandt fem nederlag til Levante, Real Betis, FC Barcelona, Real Sociedad og Girona. Også i Champions League fik hjemmepublikum uvante nederlagsoplevelser mod CSKA og Ajax. Den tendens blev ikke brudt mod Valladolid, som jeg i min sæsonoptakt vurderede som en klar nedrykningskandidat, men som må siges at have lagt stærkt ud med fire point efter to svære udekampe på Benito Villamarín og Bernabéu.

Med det uafgjorte resultat blev det slået fast, at Zinedine Zidanes hovedbrud ikke er ovre. Nu dukker nye spørgsmål op. Har han virkelig tænkt sig, at det er de samme spillere, der skal hjælpe Real Madrid til at vriste titlen fra FC Barcelona/Atlético Madrid, som sidste sæson virkede så udmarvede og idéforladte?

Neymar, hvad skal han dog til for?
Hver eneste dag stopfodres de spanske avislæsere med “den seneste udvikling i Neymar-sagen”. Som regel er der ikke tale om en rigtig udvikling, men blot en ny sportsjournalist, der er blevet ramt af rubrikopportunisme i en sag, der ikke udvikler sig. Og som måske i virkeligheden har stået stille hele sommeren.

Enten kommer Neymar til FC Barcelona eller Real Madrid, ellers kommer han det ikke.

Okay. Med det på plads kan man så passende overveje, om ikke FC Barcelona i virkeligheden gjorde klogt i at spare den milliard kroner – eller hvor meget sådan en handel nu vil koste. I hvert fald viste gårsdagens forrygende hjemmekamp mod Real Betis, at der er spændende unge spillere på vej fra klubbens gemmer, som B-holdet og La Masia efterhånden havde udviklet sig i retning af.

Carlos Pérez startede inde i fronttrioen sammen med Rafinha og Griezmann, og den unge mand leverede fra første fløjt flotte ting. Snævre driblinger, kloge beslutninger med bolden og gode kombinationer med holdkammerater som Sergi Roberto og Griezmann. Og så toppede han det selvfølgelig af med en fremragende scoring fra kanten af feltet, som fik Luis Suárez og Lionel Messi til at bryde ud i brede smil på tribunen.

Og de to sad netop på tribunen. Ousmane Dembélé var ingen steder at se, men i truppen var han ikke. Med tre så prominente navne ude leverede FC Barcelona den bedste og mest levende offensive præstation i meget, meget lang tid anført af en Antoine Griezmann, som skulle bruge meget kort tid på at føle sig hjemme på Camp Nou. Og så toppedes det hele med indskiftningen af den blot 16-årige Ansu Fati, den yngste Barça-debutant i 78 år, yngre end Messi var dengang i 2005, og netop et billede af en Messi, der omfavner den unge debutant, som var han argentinerens egen søn, har floreret på diverse sociale medier.

Efter sådan en aften må spørgsmålet nødvendigvis trænge sig på hos de fleste Barça-fans: Hvorfor skal Neymar partout hentes tilbage? En dyr spiller, som en gang har taget beslutningen om at forlade klubben, og som siden har spenderet enorme mængder tid på skadeslisten og på at pleje sit enorme entourage af medhjælpere og fast tilknyttede venner. Flere i Barça-truppen så gerne brasilianeren tilbage, og man kan da heller ikke betvivle hans kvaliteter som en af de bedste spillere i verden – når han da spiller. Men det er Luis Suárez, Lionel Messi og Antoine Griezmann også. Hvis Neymar hentes tilbage, bliver det så meget desto sværere for klubben igen at bygge videre på den selvforståelse, der stadig centrerer sig om egenudviklingen af spillere, som passer ind i spilkoncept og forståelsen af en klub med et lokalt tilknytningsforhold. Man skulle ikke lede længe efter begejstrede Barça-fans på de sociale medier i går, hvor 5-2-kampen mod Real Betis blev hyldet som en af de mest ”autentiske” fodboldoplevelser, Valverde har stået for i sin tin som FC Barcelona-træner.

Kommer Neymar, syltes spillere som Carlos Pérez og Ansu Fati. Det kan der ikke herske den mindste tvivl om. Så FC Barcelona-ledelsen står lige nu med et svært valg; Galácticos eller La Masia. Jeg har desværre en kraftig anelse om, hvilken vej præsident Josep Bartomeu og hans følgesvendes pil peger. Primært på grund af den dybt rodfæstede frygt i den catalanske storklub for, at Real Madrid endnu engang ender med at fejre triumfer med en tidligere Barça-spiller på holdkortet. Som det skete med Di Stéfano (kompliceret historie), med Laudrup og med Figo.

Rundens resultater

26/10/2020
Levante 1 - 1 Celta Vigo
25/10/2020
Real Sociedad 4 - 1 Huesca
Getafe 0 - 1 Granada
Cádiz 0 - 0 Villarreal
Real Valladolid 0 - 2 Deportivo Alavés
24/10/2020
Atlético de Madrid 2 - 0 Real Betis
Sevilla 0 - 1 Eibar
Osasuna 1 - 0 Athletic Bilbao
Barcelona 1 - 3 Real Madrid
23/10/2020
Elche 2 - 1 Valencia
Nu du er her kan du jo også lige hjælpe alle de andre med at finde Hay Ligas indhold:
Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *