Optakt: El Clásicos nye narrativ

Onsdag aften spilles det udskudte El Clásico-opgør, og efter en lang årrække med en fast fortælling om modsatte spillestile og forskellige prioriteter, er Clásico måske mere klassisk end længe denne gang.

Okay, Lionel Messi er der stadig, og hans tilstedeværelse gør Barça til smalle forhåndsfavoritter. Men ellers er det ikke alt, der er helt som det ”plejer” i El Clásico. Onsdag mødes FC Barcelona og Real Madrid i et længe imødeset opgør, som ikke blot er det største klassikeropgør i spansk fodbold, måske endda i verden, men som også er en kamp mellem to hold, der i øjeblikket deler førstepladsen i La Liga. Det endda med en kamp i baghånden i forhold til de nærmeste forfølgere – Sevilla, Atlético, Getafe og Valencia, som hver især har haft deres vidt forskellige problemer at kæmpe med i denne sæson.

På den måde er alt, som det skal være, kunne den hurtige konklusion være. Men jeg synes alligevel, at noget andet er i gærde op til denne Clásico end de sidste mange gange.

Opgørets politiske kontekst
De seneste ti-femten år har man, i grove træk, kunnet nedlægge den samme strukturalistiske analyse af El Clásico fyldt med klare, nærmest karikerede modsætninger:

De catalanske rebeller vs. de spanske konservative.

Elegantieren Lionel Messi vs. maskinen Cristiano Ronaldo.

Akademikeren Gerard Piqué vs. matadoren Sergio Ramos.

Tiki-taka vs. dynamik.

Flere af disse modsætningsforhold holder stadig. Piqué vs. Ramos og den politiske side af opgøret, som netop også er årsagen til, at kampen blev rykket fra den oprindelige dato den 28. oktober til en onsdag midt i december. Den 28. oktober stod Barcelonas gader nemlig i brand, og Guardia Civil og Mossos havde travlt med at holde optøjer i ave, efter den spanske højesteret havde stadfæstet fængslingerne af de catalanske regionalpolitikere, som den 1. oktober 2017 stod bag afviklingen af en ulovlig folkeafstemning om løsrivelse fra den spanske stat.

Det var dengang, FC Barcelona endte med at spille for tomme tribuner mod Las Palmas efter megen polemik om kampafviklingen. Nogle ønskede at gennemføre, andre, med Piqué i centrum, ønskede ikke at gennemføre en fodboldkamp, alt imens deres medborgere stod model til hårdhændet behandling fra de spanske myndigheder om ørerne på dem.

Mens onsdagens Clásico-opgør ikke kan undgås at blive viklet ind i en politisk magtkamp – vi vil utvivlsomt blive vidner til klare politiske ytringer fra Camp Nous tribuner, som traditionen foreskriver – har optakten til opgøret også været præget af, at Real Madrid og FC Barcelona har formået at undgå at puste til den politiske ild. Real Madrids ledelse var medgørlige, da en ny fastlæggelse af kampdatoen skulle på plads. Kunne man have forestillet sig, at Real Madrid ville benytte lejligheden til at skabe ekstra uro omkring FC Barcelona og den politiske situation i Catalonien? Ja. Men heldigvis holdt Florentio Pérez og Co. sig for gode til det, en situationsfornemmelse, man måske også kunne ønske sig fra flere sider i den verserende politiske krise i Spanien.

At ligaforbundet så har gjort sig til besvær af kommercielle (formentlig) hensyn er mindre overraskende: Kampdatoen står, onsdag aften får vi El Clásico serveret direkte hjem i stuerne!

Sikkerheden omkring kampen har dog været et tema, og Barça-præsident Josep Bartomeu har gentagende gange måttet forsikre om, at kampen kan afvikles. Som en sikkerhed for, at alle aktører kan komme sikkert frem til Camp Nou, vil begge hold og dommerkvartetten fra onsdag middag være indkvarteret på det nærliggende Hotel Sofía, hvor Real Madrid også overnatter. Aktørerne tager sågar turen fra hotellet til Camp Nou i samlet flok med forventet ankomst til stadion omkring to timer før kampstart.

FC Barcelona-spillerne bruges ganske enkelt som levende skjold for at sandsynliggøre en sikker ankomst for Real Madrid.

Netop Real Madrids hotelophold i byen har været genstand for bekymring, da man ganske enkelt har spekuleret i, at catalanistiske aktivister ville angribe hotellet, eller som minimum sørge for, at de får problemer med at møde udhvilet op på Camp Nou.

Lad os håbe, det ikke kommer så vidt.

Og så ellers videre til fodbolden.

Real Madrid-midtbanens opblomstring
Årstallet er 2011, Peps FC Barcelona er på sit højeste, og José Mourinhos modsvar er Pepe. Den portugisiske bisse blev værnet mod FC Barcelonas overlegne midtbane, og med ham som defensivt anker på midtbanen havde Real Madrid definitivt overladt alt spillemæssigt initiativ til Sergio Busquets, Andrés Iniesta, Xavi og Lionel Messi. Dette var den absolutte kulmination på den spillemæssige modsætning mellem FC Barcelona og Real Madrid, som har været konstant tilstedeværende i en lang periode.

Mens Barça har haft bolden og vundet La Liga, har Real Madrid søgt mod målet og erobret Europa. Igen, igen, igen og igen.

Men hvordan bliver billedet i den kommende kamp? Noget er under forandring, klubberne og deres stilarter nærmer sig hinanden lidt igen. For eksempel er et af de hotteste navne ikke at finde på FC Barcelonas midtbane, hvor den dyrt indkøbte fremtidens mand Frenkie De Jong ellers gør sit. Han er derimod at finde på Real Madrids: Federico Valverde, den unge uruguayaner, som har banket sin vej ind på Real Madrids midtbane, hvor han lige nu er foran sidste års Balon d’Or-vinder Luka Modric. Efter søndagens uafgjorte remis fik Marca så langt som at kalde Zidanes projekt for ”Valverdes Real Madrid”.

Det efter en kamp, hvor Real Madrid dominerede bolden, men havde svært ved at skabe chancerne. Forklaringen ligger måske i, at kongeklubbens styrkepunkt er rykket en tak tilbage. Ingen BBC eller andre trioer oppe foran, hvor Karim Benzema lige nu – særligt efter Eden Hazards tilbageslag på grund af en skade, netop som belgieren ellers så ud til at ramme formen – er den eneste spiller, der kontinuerligt rammer verdensklasseniveauet, som vi ellers er så vant til fra de forreste rækker i Real Madrid. I stedet er det netop Federico Valverde og ikke mindst Casemiro, der blev sparet i kampen mod Valencia for at undgå gult kort og karantæne i Clásico, der er nøglen til Real Madrids succes. Sammen med et velfungerende forsvar og en Thibault Courtois, der har genskabt sit gode renommé med stærke præstationer og senest sågar med et afgørende hoved i Benzemas sidsteøjebliksudligning på Mestalla.

Samtidig kommer FC Barcelona fra en svær udekamp mod Real Sociedad, hvor baskerne forbløffende nemt formåede at stresse FC Barcelonas opspil og tage initiativet i store faser af kampen. Med Casemiro, Kroos og Valverde er der ingen garanti for, at det bliver FC Barcelona, der kommer til at dominere kampbilledet – i hvert fald ikke i den efterhånden traditionelle Clásico-forstand, hvor FC Barcelona har bolden, mens Real Madrid lurer på dødbringende kontrastød.

Men det har jo heller ikke stået hugget i sten, at Real Madrids stil fra de seneste år skulle være en permanent tilstand – Real Madrid har historisk set netop ikke haft én spillestil, der tegner klubben.

Galácticos i rødt og blåt og Real Madrids angreb på La Liga
Hvor FC Barcelona for år tilbage kunne vinde kampene ved at holde modstanderne uden for indflydelse, er de nu dybt afhængige af de individuelle præstationer fra fronttrioen Griezmann-Suárez-Messi. Alt i FC Barcelonas spil handler om at finde frem til de tre spillere, særligt Suárez og Messi. De to sydamerikanere har, i modsætning til deres franske tredjehjul, fripas fra at bevæge sig i de offensive løbemønstre, som for ikke så længe siden var FC Barcelonas kendetegn og styrke.

Det kommer særligt til udtryk, når de højtstående backs modtager bolden i hver sin side. De har sjældent mange afleveringsmuligheder, fordi midtbanen ikke er helt oppe på det krævede niveau, mens Messi og Suárez ikke kommer ilende for at tilbyde sig eller løber i dybden. Spillet bliver alt for forudsigeligt, og så kan modstanderne tillade sig at stille sig længere frem og yderligere besværliggøre Barças opspil.

Det gør det svært at udføre den klassiske FC Barcelona-spillestil, og ingen er heller rigtig sikre på, om det overhovedet er Ernesto Valverdes plan.

Lige nu virker Valverde mest af alt som en Galáctico-træner a la Vicente del Bosque i Real Madrid i starten af 00’erne: Vælg 11 spillere, og vent på, at Lionel Messi finder på et eller andet. Det gør han jo så som regel, og deri består den enbårne årsag til, at FC Barcelona nok går ind til El Clásico på hjemmebane som favoritter til at tage de tre point. Men er det nok mod et velstruktureret Real Madrid-mandskab?

Det er jo ikke, fordi Barça ligefrem har manglet galáctico-effekt som sådan tidligere. Forskellen er, at de nu virker totalt afhængige af den. Sidste sæsons mesterskab var nok det ”grimmeste”, FC Barcelona har vundet i hele den tid, jeg har fulgt spansk fodbold. Det er ca. siden år 2000. Og Valverdes problemer med at opfylde det krævende catalanske publikums krav til spillestil er ikke ovre, selvom formen for tiden er god.

Billedet på problemerne er endt med at blive Sergio Busquets til dels og Ivan Rakitic i særdeleshed. Mens Busquets lige pludselig er blevet en spiller, man rent faktisk kan presse og bringe ud af fatning, er Rakitic endt som den store syndebuk.

Mange FC Barcelona-fans ønsker hellere at se spillere som Arthur og deres helt egen Carles Aleñá – spillere med højere tempo i boldomgang og med højere procentdel ”Barça-DNA”. Måske har disse Barça-fans glemt, hvor god en spiller Rakitic har været for FC Barcelona med sin evne til at balancere spillet, selvom elegancen måske ikke når helt samme højder som landsmanden Luka Modric og forgængeren Xavi Hernández. Og hvor lidt Arthur og Aleña i virkeligheden har vist på den store scene endnu, selvom Arthur har haft små perioder med lovende takter – blandt andet lige inden han løb ind i den skade, der også holder ham ude af onsdagens opgør.

Alt peger i retning af, at Rakitic skal starte inde onsdag aften. Med Busquets bag sig og Frenkie De Jong ved siden af/foran sig. Og det klare fravalg af Arturo Vidal, som Ernesto Valverde har taget på det seneste, peger måske i retning af, at den udskældte træner med Champions League-skuffelser hængende som en mørk skygge over sig har valgt at trække mere i retning af at opfylde folkets ønske om en tilbagevenden til de klassiske dyder.

Opgøret mellem de to giganters midtbanekonstellation bliver derfor en forrygende spændende kamp i kampen at holde øje med. Casemiro, Kroos, Valverde og Isco/Modric over for Busquets, Rakitic, De Jong. Kan Real Madrid-midtbanen lukke for forsyningen op til Lionel Messi, er der en chance for at Real Madrids bundsolide forsvar – kun overgået af Atlético Madrids hidtil i sæsonen – kan dæmme op for hjemmeholdets sprængfarlige offensivtrio. Og så ser Real Madrids chancer pludselig relativt lyse ud. Hvis Karim Benzema da samtidig hiver endnu en verdensklasseposition op.

Det mest fantastiske ved onsdagens kamp er imidlertid, at det ikke bare virker som ”endnu en Clásico i rækken”. Holdene kommer til at udfordre hinanden på nye måder, og vigtigst af alt er der endelig tale om en faktisk direkte duel om teten i den spanske mesterskabskamp. Ingen tanker på Champions League, alt handler om La Liga. Som altid for Barça og som noget nyt for Real Madrid. Vinderen onsdag er favoritter til at vinde La Liga. Og sådan burde hver eneste Clásico være!

Forventede startopstillinger:
FC Barcelona
Marc-André Ter Stegen

Sergi Roberto
Gerard Piqué
Clement Lenglet
Jordi Alba

Sergio Busquets
Ivan Rakitic
Frenkie De Jong

Lionel Messi
Luis Suárez
Antoine Griezmann

Real Madrid
Thibault Courtois

Dani Carvajal
Sergio Ramos
Raphael Varane
Ferland Mendy

Casemiro
Federico Valverde
Toni Kroos
Isco

Rodrygo
Karim Benzema

Kampen spilles onsdag kl. 20.00 og kan følges på Strivesport og TV2.

Nu du er her kan du jo også lige hjælpe alle de andre med at finde Hay Ligas indhold:
Nøgleord: , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *