Runde 3: Joaquín bragte grønne Sevilla i ekstase

Joaquín blev SELVFØLGELIG helten i euforisk Betis-sejr på Benito Villamarín, Huesca (uden Jovanovic) kollapsede på Camp Nou, Valencia kan stadig ikke vinde på Ciutat de Valencia og Den gule ubåd er sprunget læk. Masser at tale om i tredje runde.

Som jeg her på Hay Liga markerede inden weekenden med det første Hay Liga fanbidrag, var weekendens store kamp i det spanske det sevillanske derby søndag aften. Og det levede op til forventningerne. Ikke i form af en målrig kamp som sidste sæson 5-3-basker, men i form af al den dramatik og udløste eufori, man kan drømme om i en fodboldkamp. For første gang siden 2006 vandt Real Betis en ligakamp på hjemmebane over Sevilla.

Og så var det næsten for meget af det gode, at det var ingen ringere end Joaquín Sánchez, om nogen indbegrebet af Real Betis, der satte det enlige og dermed afgørende mål ind blot 10 minutter før tid med et godt løb i feltet og en sikker pandebrask. Allerede da anføreren, som startede ude efter at have døjet med skader i sæsonoptakten, begyndte at varme op på sidelinjen, ulmede Benito Villamarín af forventningsglæde, som vidste de, at Joaquín bare nødvendigvis måtte blive manden, der skulle bringe dem et skridt tættere på fodboldhimlen.

Det gjorde han så, og scenerne efter kampen på Benito Villamarín var skønne– det lignede mest af alt, at de netop havde sikret sig oprykning eller en stor titel.

Betis kan dog også sende en pæn tak til dommeren Gil Manzano, som af uforståelige årsager gav dem en fordel i kampens afsluttende fase med udvisningen af Roque Mesa. Den lille midtbanemand med det prægtige overskæg blev ganske enkelt løbet ned af den nyslåede landsholdsmålmand Pau López, der væltede ned over ham i et komisk fald. Det takserede dommeren til et gult kort til Mesa, hans andet i kampen, og så var vejen banet for Joaquíns følelsesladede scoring.

Huesca kollapsede på Camp Nou
Følelserne var også uden på tøjet, da miniklubben fra Huesca tidligt bragte sig foran på Camp Nou. Set i bagklogsskabens lys ville man nok have gået med en lidt mere ydmyg jubel i forbindelse med scoringen, for efterfølgende blev Huesca krøllet fuldstændig sammen i en 8-2-ydmygelse, der på fornemste vis udstillede, hvor stor en verden, der er til forskel på FC Barcelona og Huesca.

I Marcas mandagsklumme bliver det resultatet i øvrigt set som et stykke ”dårlig propaganda for La Liga”. Det må siges at være en nej-hat-præget indstilling til en kamp, der nok ikke bliver glemt lige foreløbigt. Klummeskribenten mener, at det udstiller, at der er stor forskel på holdene i La Liga, og at det får ligaen til at fremstå som svag. Det taler ind i den evige debat om niveauet i den brede La Liga, som man ellers burde tro var lukket efter den brede La Ligas magtfulde optræden i de europæiske turneringer det seneste årti.

Der er ingen grund til at betragte et Huesca-kollaps som et tegn på lavt niveau i ligaen. Store sejre til Real Madrid og FC Barcelona har og vil altid være en del af billedet i La Liga. Weekend efter weekend skaber de chancer til at score masser af mål, og en gang i mellem vil bylden briste og alt gå ind – hvilket det i sandhed også gjorde i 8-2-sejren, der bød på alt fra selvmål til kliniske afslutninger på samlebånd. Og hvad betyder det så for Bundesligaen, når HSV bliver massakreret af Bayern, for Premier League, når Manchester City udklasserer Manchester United på Old Trafford eller for Superligaen, når Esbjerg vinder 6-1 på Brøndby stadion? Det er på godt og ondt mindeværdige kampe, og særligt som objektiv seer bør man i stedet for at male sorte billeder læne sig tilbage og nyde, når sådanne kampe finder sted. Spændingen er hurtigt mættet, men spændingen om resultatet er ikke nødvendigvis det eneste parameter for at fodbold er fantastisk at se, og måske har fodbolddækningen for tiden en tendens til at fortabe sig i metadiskussioner inden for et spændingsparadigme, som glemmer det flerfacetterede skønhedspotentiale i fodboldkampen som begivenhed. Hver ting til sin tid!

Nå, men FC Barcelona viste i hvert fald noget af det offensive målscoringspotentiale, som man til tider savnede lidt i sidste sæson fra deres side. Det samme har Real Madrid vist. Med godt spil og Gareth Bale og Karim Benzema som direkte ansvarlige har man ikke set skyggen af afsavn af Cristiano Ronaldo endnu. Det er imponerende af Julen Lopetegui på bænken, der hurtigt har fået sat sit præg på Real Madrids udtryk, og særligt Karim Benzemas nye, selvsikre udstråling vækker lige dele forundring og begejstring i de spanske medier. Her taler man om, at han er kommet ud af den tryghedszone, han befandt sig i grundet Zidanes forkærlighed og betingelsesløse tillid. Nu skal han arbejde for føden, og det gør han så sandelig. To mål mod Leganés, og så kan man undre sig over, at anfører Sergio Ramos ikke lod ham få det sidste medvind i sejlene med ved at lade ham eksekvere straffesparket til et hattrick.

Det er dog ikke en rigtig problemstilling, særligt i sammenligning med dem, der begynder at dukke op i den anden store Madrid-klub. Et 2-0-nederlag ude til Celta viste det, som de to første kampe i ligaen vakte mistanke om: De gode takter fra den Europæiske Super Cup er ikke ført over i ligasammenhæng. Efter en god første halvleg i Valencia, har Simeones tropper manglet inspiration og mod i den ellers nu så stærke offensiv, og på en svær udebane mod Celta koster det. Som symbolet på, at Simeone ikke tør slippe kræfterne løs, var han gået tilbage til at spille med kun én offensiv kant, mens Koke var tilbage på siden af midtbanen. Atlético skal til at tage kontrol over kampene, hvis de vil bide til bolle i kampen om titelræset, og det skal ske hurtigst muligt.

Af andre overskrifter fik Eibar endelig point på kontoen, og det blev endda til fuld gevinst, da indskiftede Charles dukkede Real Sociedad i overtiden. Real Sociedad så i øvrigt rigtig skidt ud i den kamp og viste, at deres udmærkede pointhøst i de to første runder måske mere har været held end forstand.

I Valencia var der ligesom i Sevilla derby, og her var favoritterne fra Valencia i knæ på udebane mod Levante. To Roger-scoringer bragte dem på sejrskurs, men et straffespark fra Dani Parejo reddede Valencia det ene point. Ikke siden 2011 har de vundet ude over Levante, men med bare en smule af sidste sæsons skarphed kunne Rodrigo nemt have sikre Valencia sejren i et underholdende og målrigt derby, som endte 2-2.

Rundens mål
Rundens mål var hverken overligger ind, et saksespark eller et Torsten Frings-hug fra 35 meter. Det var et vaskeægte centerforward mål udført til absolut perfektion. Karim Benzema stod for enden af et højt indlæg, der lå udmærket, men samtidig krævede en stor portion arbejde at færdiggøre. Mens han tumlede med en Leganés-forsvarer, der forsøgte at afskære ham muligheden for at gå til bolden, fik Benzema fundet det perfekte balancepunkt, mens han med et utroligt hovedstød dirigerede bolden ned i hvad der lignede det absolut eneste sted i målet, hvor den ville have en jordisk chance for at gå ind givet indlæggets fart eller mangel på samme. Her viste Benzema sig som den fremragende afslutter, han er, og som man i La Liga-sammenhæng måtte kigge længe efter i sidste sæson.

Rundens spiller
… eller rundens spiller i skysovs i hvert fald. Joaquín spillede kun omkring 20 minutter i derbi sevillano, men hvilke tyve minutter. Helten, der også var med, sidst Betis sejrede hjemme over Sevilla i 2006, og som nu er den aktive La Liga-spiller, der har scoret i flest forskellige sæsoner (16) foran Lionel Messi og Sergio Ramos (15). Det var en af de anfører- og klubmandspræstationer, der vil skrive sig ind i historien i et af de vigtigste derbys i spanskfodbold, så selvom han måske ikke som sådan var rundens bedste spiller, så var han rundens spiller.

Rundens løftede øjenbryn
Villarreal har fået en enormt sløv start på sæsonen, og fredag blev det udstillet, at Den gule ubåd tilsyneladende slet ikke er klar til en ny sæson. 0-1 hjemme mod Girona, og nu står de med sølle ét point efter tre kampe. Javier Calleja skal til at finde nogle svar, blandt andet på hvordan man kan erstatte Samu Castillejo og om midtbanen virkelig skal hænges så tungt op på de dygtige, men aldrende Santi Cazorla og Bruno Soriano – hvoraf sidstnævnte stadig mangler at blive klar til at spille, noget der dog er på trapperne. Men hvilken form kommer han tilbage i efter lang tid på sidelinjen? Villarreal skal passe på, at de ikke falder dybt.

Nu du er her kan du jo også lige hjælpe alle de andre med at finde Hay Ligas indhold:
Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *