Runde 31 i tre overskrifter: Mytteri mod Celades, stjerneskud på toppen, og Real Sociedad rammer bunden

Valencia varmer op til ny uro, de unge tog teten i topduellen, og Real Sociedad kæmper med at finde bare en eller anden takt efter coronakrisen. Her er overskrifterne fra runde 31 i La Liga.

La Liga NextGen
I de to kampe involverende Real Madrid og FC Barcelona var det i runde 31 den helt unge garde, der stjal fokus.

I FC Barcelonas knebne sejr over Athletic Club, kom Ansu Fati og Riqui Puig ind fra bænken og ændrede dynamikken i hele spillet for Quique Setiéns hold, som ellers har døjet så meget med at finde rytme og storspil frem. Trods det friske pift var det den gode gamle og godt gennemkritiserede Ivan Rakitic, der afgjorde kampen. I øvrigt en velfortjent oprejsning for en mand, der har måttet lægge ører til meget fra den nogle gange tenderende til det hysteriske fanbase, især på de sociale medier, hvor ordet er frit, og hvem som helst kan opnå en stemme med tilsyneladende vægt i det lille ekkokammer. Sikkert er det dog, at Fati og Puig er de navne, der aktuelt skal forsøge at løfte La Masias tunge arv – en arv efter generation Xavi/Puyol og generation Iniesta/Messi, der igennem nu en del år er blevet forsøgt løftet af skiftende spillere uden det store held.

Apropos La Masia så var Take Kubo, det tidligere Barca-talent, på besøg på sit kommende træningsanlæg som lejesvend for Mallorca for at møde sine ejermænd Real Madrid. Han udgjorde med enkelte gode aktioner Mallorcas største trussel mod Real Madrids solide bagkæde – men de stod igen imod alt, der tilnærmelsesvist mindede om et tryk. Senere i kampen fik vi den yngste La Liga-debutant nogensinde at se i form af “Den mexicanske Messi” Romero Luka, som i virkeligheden er argentiner og blot 15 år gammel. Det største indtryk han nåede at efterlade på de få minutter, var dog det af hans hårpragt.

Indtryk gjorde Vinicius til gengæld – brasilianeren var i hopla, og mest bemærkelsesværdigt lignede det, at han har arbejdet med sine afslutninger i én-mod-én-situationerne. En fornem lobscoring, og et næsten lige så flot lob på overliggeren, og han viste i det hele taget, hvorfor forventningerne er så høje til ham. Og så viste han måske, at han kun bliver bedre af at blive sat ind i et offensivt system bag Benzema i stedet for at skulle udgøre det selv.

Real Sociedad – coronakrisens fodboldmæssige tabere
I tæt konkurrence med nu nedrykningstruede Deportivo Alavés vil jeg efter nederlaget til Celta Vigo i denne runde endegyldigt kåre Real Sociedad til coronakrisens store tabere.

Inden afbrydelsen havde de gang i en flot stime af resultater – kun afbrudt af et knebent nederlag til FC Barcelona på Camp Nou. Ødegaard styrede spillet som en af ligaens dygtigste strateger, Mikel Oyarzabal sprudlede med al hans kvalitet, Isak havde en opblomstring, Wilian José kom tilbage og krævede sin plads, Mikel Merino viste sig som en af ligaens mest spændende 8’ere, mens Portu lidt i skyggen af det hele bidrog med rigelige mængder mål og oplæg. Fryd og gammen, og Champions League inden for rækkevidde.

Nu skal Real Sociedad til at indstille sig på at kæmpe for overhovedet at spille europæisk til næste sæson, selvom Valencia med sit nederlag mod Eibar for en stund lod La Real hænge i med det yderste af neglene på den Europa League-givende syvendeplads.

Uafgjort mod Osasuna efterfulgt af nederlag til Deportivo Alavés, Real Madrid og i denne runde altså de genoplivede Celta Vigo er bundlinjen efter genstarten af ligaen. Fælles for alle de kampe er, at baskerne har set energi- og ideforladte ud, de har spillet uden tempo, og frontfigurerne Ødegaard og Oyarzabal er simultant faldet helt sammen og ligner kun skygger af sig selv.

Imanol Alguacil må virkelig rive sig i håret, måske også over at man valgte at udskyde den baskiske pokalfinale mod Athletic Club, som kunne være den alternative vej ud i Europa. For det her peger ikke i retning af en top 7-placering til Real Sociedad.

Har Celades mistet spillernes opbakning?
Eller måske rettere spurgt: Har Celades nogensinde haft den?

For Valencia peger det heller ikke i den rigtige retning, og nederlaget ude mod Eibar kommer formentlig til at føje ekstra brænde til det bål, der kan være ved at (gen)antænde i Valencia. Rygterne fra appelsinbyen går nemlig på, at forskellige spillere på det sidste har vist deres åbenlyse utilfredshed med Albert Celades’ dispositioner.

Både Maxi Gómez og Gonçalo Guedes har konfronteret Celades efter utilfredshed med udskiftninger. Den uruguayanske angriber skulle angiveligt have været så utilfreds efter at være blevet udskiftet mod Osasuna, at der næsten endte med at udvikle sig håndgemæng i omklædningsrummet efter kampen. I løbet af ugen skulle vægtige stemmer fra truppen så have bedt sportsdirektør César Sánchez om en samtale, hvori de opfordrede ham til at klare det hele med en bøde og dermed undgå sportslige repressalier, som ville kunne påvirke bestræbelserne om at blande sig i top 4-striden.

I torsdagens kamp sad Maxi så på bænken de første 86 minutter i nederlaget mod Eibar. Var det en Celades, der forsøgte at tage teten, og har han overhovedet autoritet til at gøre det i en Valencia-trup, hvor han allerede fra start kom ind på gyngende grund?

Celades kunne næppe have fået et sværere miljø end det i Valencia at komme ind i udefra. Både Marcelino og sportsdirektør Mateu Alemany havde truppens fulde opbakning, da den egenrådige ejer Peter Lim besluttede sig for at afskedige dem – og med ét sige farvel til års grundig sportslig planlægning. Truppen med Capitán Parejo i spidsen gjorde alt for at vise, at de trods alt ville stå bag Celades – men det er meget nemt at forestille sig, at det meget hurtigt kan vende til mytterilignende tilstand i en trup, hvor visse spillere har en mere vægtig stemme end træneren i det store billede.

Mystiske hentydninger på sociale medier fra Geoffrey Kondogbia og Ferran Torres har føjet til spekulationerne, og det samme har tilsyneladende Celades’ håndtering af situationen omkring den unge franske forsvarsspiller Mouctar Diakhaby, som er blevet kritiseret voldsomt, navnligt efter de tre fatale straffespark begået mod først Atalanta i Champions League og siden mod Levante.

Adspurgt direkte til spørgsmålet om truppens opbakning efter kampen mod Eibar svarede Celades afværgende og alt andet end beroligende:

– Jeg har det fint, jeg er afslappet, men det er mere et spørgsmål til dem (spillerne, red.) end til mig. Jeg har det fint og har tillid til spillerne og til omklædningsrummet, lød det ifølge Superdeporte fra den nu pressede cheftræner.

Jeg tror meget vel, vi kan gå endnu en urolig tid i møde i Valencia, særligt hvis det – som det unægteligt ser ud lige pt. – ender uden Champions League og måske endda europæisk deltagelse overhovedet næste sæson. Måske er det blevet tid igen til Mestallas helt egen Ove Pedersen-løsning Voro?

Nu du er her kan du jo også lige hjælpe alle de andre med at finde Hay Ligas indhold:
Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *