Runde 33 i to overskrifter: De tvivlsomme trænerfyringer og “Den Gule Torpedo” stormer mod Europa

Villarreal er det nye sort, og klubberne, som har fyret trænere i løbet af sæsonen, har kuldsejlet deres sæsoner. Her er runde 33’s overskrifter.

Den Gule Torpedo suser mod Champions League
Villarreal har to versioner, og inden hver sæson kan det være lidt svært at være klar over, hvad man skal forvente. I denne sæson så det længe ud til at være den-bløde-mellemvare-Villarreal, som spiller til sit budget, men heller ikke mere. Efter coronakrisen har det imidlertid lignet det Villarreal-hold, der så ofte har tryllebundet os og spillet langt over det niveau, den lille klub egentlig burde kunne mestre.

Javier Calleja har virkelig fået sat skik på sit mandskab, og de gode historier hober sig – sammen med sejrene – op. Santi Cazorla spiller godt, bagkæden, som i øvrigt har været et fast lyspunkt for Villarreal denne sæson sammenlignet med tidligere år, har været bundsolid, Bruno er pludselig blevet spilleklar, og så har man virkelig fundet de offensive tangenter. Særligt i form af Gerard Moreno, som lige nu står til at vinde den traditionsrige Zarra-pris – kåringen af den bedste spanske målscorer i La Liga – med sine 15 mål, to mere end Aspas i skrivende stund.

Så godt ser det ud for Villarreal, at de lige pludselig har overtaget Valencia, Real Sociedad og Getafes rolle som udfordrer til Sevillas Champions League-plads. Med de seneste resultater er Villarreal nu kun tre point bag Sevilla, og de er oven i købet bedre indbyrdes end andalusierne.

Desværre for Villarreal har de et uhyggeligt slutprogram, og også et sværere et af slagsen end Sevilla, der dog heller ikke får det nemt:

Villarreals resterende kampprogram:
Barça hjemme
Getafe ude
Real Sociedad hjemme
Real Madrid ude
Eibar hjemme

Sevillas resterende kampprogram
Eibar hjemme
Athletic Club ude
Mallorca hjemme
Real Sociedad ude
Valencia hjemme

Med den form, Villarreal går ind til slutprogrammet med, og Sevillas mange uafgjorte resultater, skal jeg dog ikke være den, der udelukker noget. Jeg vil i hvert fald sidde klistret til skærmen søndag, når Villarreal møder op på Camp Nou for at spænde endegyldigt ben for FC Barcelona i mesterskabsspillet og selv finindstille torpedosigtet mod Europas fineste selskab.

De tvivlsomme trænerfyringer
Javier Aguirres Leganés tabte hjemme til Sevilla, Voros Valencia til Athletic Club. Celta, som ellers netop har forlænget aftalen med Óscar García, led et ydmygende 1-5-nederlag ude mod Mallorca og fik dermed inviteret øboerne ind i overlevelseskamp. Den har Espanyol under den midlertidige manager Rufete – klubbens fjerde træner i sæsonen – nu meldt sig ud af med negativt fortegn efter torsdagens nederlag til Real Sociedad. Real Betis er i ingenmandsland, og fyringen af Rubi har ikke bidraget med mere resultatlyst i den dygtige trup, som fik endnu et nederlag mod Villarreal under Alexis Trujillo, og sidst men ikke mindst fik Quique Setiéns FC Barcelona for alvor gjort det svært for sig selv i mesterskabskampen med 2-2 mod Atlético og Real Madrids efterfølgende sejr over Getafe.

Fælles for de nævnte trænere er, at ingen af dem fik brugbare resultater i runde 33. Også fælles for dem er, at de står i spidsen for en af de seks La Liga-klubber, der indtil nu har set sig nødsaget til at fyre træneren i løbet af denne sæson, enten som decideret midlertidige cheftrænere (Rufete, Voro og Alexis Trujillo) eller som mere langsigtede afløsere for de fyrede (Óscar García, Quique Setién og Javier Aguirre).

Det har fået mig til at spekulere over, om man overhovedet kan spore noget af den effekt, man som så ofte taler om, når snakken går på pressede cheftrænere og eventuelle fyresedler. Kan det betale sig at fyre sin træner?

For at forsøge at give et bud på det, har jeg kigget på trænernes respektive pointsnit i La Liga denne sæson og de nyindsatte træneres hypotetiske pointtotal, hvis nu deres pointsnit havde gjort sig gældende hele sæsonen.

Som tallene herunder viser, har der i stort set alle tilfældene været tale om forøgelse af pointsnit, når klubberne har fyret trænere. Met det vil selvsagt også ofte være tilfældet, da en fyring jo som regel kommer lige i kølvandet på en periode med svigtende resultater.

Når man så i stedet spørger tallene, om de trænere, som er blevet hevet ind som erstatninger for fyrede træner, rent faktisk ville kunne hjælpe klubberne med at opnå deres oprindelige målsætninger, er svarene knap så entydige.

Her har jeg samlet nogle af nøgletal fra de seks klubber, som har haft fyringssablen i brug og, samt mit eget bud på fra før sæsonen på, hvor klubberne burde være endt:

Leganés
Mauricio Pellegrino: 9 kampe 0,22
Javier Aguirre: 21 kampe 0,95
Hypotetisk scenarie med Javier Aguirre hele sæsonen: 18.-plads i stedet for 19.-plads – 3 point fra redning i stedet for nuværende 9.
HayLiga.dk’s prognose før sæsonen: 15.-plads

Celta Vigo
Fran Escribá: 12 kampe 0,75
Óscar García: 21 kampe 1,19
Hypotetisk scenarie med Óscar García hele sæsonen: 44 point på 11.-plads i stedet for nuværende 34 point på 17.-plads.
HayLiga.dk’s prognose før sæsonen: 9.-plads

FC Barcelona
Ernesto Valverde: 19 kampe 2,11
Quique Setién: 14 kampe 2,14
Hypotetisk scenarie med Quique Setién hele sæsonen: 70-71 point, samme placering og pointtal.
HayLiga.dk’s prognose før sæsonen: 1.-plads

Espanyol
David Gallego: 8 kampe 0.63 (1.56 hvis man medtager Europa League-kampagne)
Pablo Machín: 10 kampe 0.50
Abelardo: 13 kampe 1,08
Rufete (midlertidig træner): 2 kampe 0 point
Hypotetisk scenarie med Abelardo hele sæsonen: 35 point i stedet for nuværende 24 – redning i stedet for nedrykning
HayLiga.dk’s prognose før sæsonen: 10.-plads

Valencia
Marcelino: 3 kampe 1,33 (1,79 i hele Valencia-karrieren)
Celades: 29 kampe 1,45
Voro (midlertidig træner): 1 kampe 0 point
Hypotetisk scenarie med Celades’ pointsnit hele sæsonen: 47-48 point, 7.- eller 8.-plads i stedet for nuværende 10.-plads.
HayLiga.dk’s prognose før sæsonen: 4.-plads

Real Betis
Rubi: 31 kampe 1,10
Alexis Trujillo (midlertidig træner): 3 kampe 1 point, øjeblikkeligt på 13.-plads
HayLiga.dk’s prognose før sæsonen: 7.-plads

Dem mest markante fremgang i pointgennemsnit er kommet i Leganés. Javier Aguirre har haft utroligt svære vilkår at arbejde under efter ankomsten, og selvom han har formået at forbedre resultaterne, ville hans pointsnit lige nu heller ikke være nok til at redde Leganés. Men det er i det hele taget svært at se, hvem der skulle kunne have reddet agurkedyrkerne, som sæsonen har udartet sig, og særligt efter salgene af En-Nesyri og Braithwaite, hvilket også gør det svært at vurdere effekten af trænerskiftet.

Sæsonens største trænerkarrusel har haft hjemme i Barcelona, nærmere bestemt hos Espanyol. Og hvor den første fyring på alle måder endte med tilbagegang, da Pablo Machín slet ikke kunne få det til at spille, gav fyring nummer to mere mening. Abelardo fik sat lidt mere skik på tingene, men med et pointsnit på 1,08 ville Espanyol dog stadig have været i alvorlig nedrykningsfare set over hele sæsonen, og Abelardo var da heller ikke for alvor tæt på at bringe Espanyol ud af sølet.

Når man så ser tilbage på Espanyols efterår, hvor de kæmpede i La Liga, men brillerede i Europa League, havde det måske været spændende at se David Gallego tage dem videre med fuld fokus på La Liga og uden midtugekampe til at fjerne fokus. Den seneste beslutning om at fyre Abelardo for at indsætte sportschef Rufete i sædet – en beslutning Rufete selv virker uforstående over for – viser måske også, at Espanyols ledelse, i særdeleshed de kinesiske ejere, som stod som hovedmænd bag Abelardo-fyringen, har famlet i blinde efter løsningerne.

Mens det er svært at vurdere FC Barcelona, hvor hverken udtryk eller pointhøst har ændret sig stort efter Setiéns tiltrædelse, og Real Betis, som efter en gevaldig underpræstation på et relativt sent tidspunkt og efter egentlig at have givet ham lang snor mistede troen på Rubi-projektet, så er det mere interessant at kigge på Valencia og Celta.

Valencia valgte tre kampe inde i sæsonen at trække stikket med Marcelino. Hans pointsnit lå da på 1,33, men det er selvfølgelig svært at udlede noget på det parameter efter kun tre kampe. Til gengæld havde han hentet 1,79 point i snit i sin tid som Valencia-træner, og med samme trup til rådighed fik Albert Celades kun 1,45, inden Voro for sjette gang blev hevet ind som brandslukker i hans sted. Det ligner altså en klokkeklar fejlvurdering af Valencia-ledelsen at have fyret Marcelino.

Ser man på ovenstående nøgletal, kan man da også se, at selvom pointsnittet er blevet øget efter trænerfyringerne, så er der ingen af klubberne, der herefter har formået at opnå deres målsætning – og de ville heller ikke have gjort det med de indsatte træneres pointsnit smurt ud på sæsonen.

De eneste, der rigtig ser ud til at have fået en form for gevinst ud af trænerskiftet, er Celta Vigo. Óscar García har taget Celta væk fra nedrykningspladserne, og selvom alarmklokkerne igen bimler efter 1-5-nederlaget til den direkte konkurrent under stregen Mallorca, så ser det også ud til at lykkes ham at holde dem oven vande. Netop Óscar García var da også umiddelbart et bedre match til Celtas trup end forgængeren Fran Escribá, og hans pointsnit havde da trods alt også sendt Celta op på en mere respektabel midterplacering i den nuværende tabel over en hel sæson.

Men derudover har det altså været umådeligt svært at se effekten af trænerfyringer i La Liga denne sæson. Hold som Mallorca, Villarreal, Atlético, Real Valladolid, Eibar og Athletic Club er derimod alle hold, der har kunnet sætte spørgsmålstegn ved resultaterne i løbet af sæsonen, men som alle har valgt at stå last og brast med deres trænere. Og det drager de måske fordel af nu, hvor de alle har rigtig gode (okay, Mallorca skal stadig bruge et lille mirakel, men det er måske mirakel nok, at de stadig spræller) muligheder for at nå deres sæsonmål.

Måske nogle af de seks ovenstående klubber vil spørge sig selv, om ikke de havde været bedre stillet med tålmodighed og tiltro til deres oprindelige, langsigtede planer i stedet for håbet om effekten af mentale rusketure og friske idéforsyninger udefra midt i det hele?

Det er en større diskussion om, hvordan man bedst driver en fodboldklub, og der skal helt sikkert flere aspekter med, end jeg har kunnet presse ind i denne rundeopsummering – som på grund af det store emne i øvrigt også kun fik to ”overskrifter”. Men det slår mig i hvert fald ofte, at jo tættere folk, der deltager i debatten, har været på at være ledere af en fodboldklub, jo sjældnere plæderer de også at gå fuld Palermo (eller Espanyol) og fyre trænerne i tide og utide.

Nu du er her kan du jo også lige hjælpe alle de andre med at finde Hay Ligas indhold:
Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *