Rundeoptakt: “Arbejderopgør” i Madrid

Jeg betragter det som mit hjem, min bane. Det bliver anderledes at gå til venstre, når man går ud, men jeg er fokuseret på at spille en god kamp mod en svær modstander. Jeg ved, at Butarque er meget svær for udeholdene, og at Leganés har et meget talentfuldt hold.

Sådan lød det var Asier Garitano, der allerede to kampe inde i sit nye job står over for en lille genforening med det hjemmepublikum, han har givet så meget de seneste år. Nu står han i spidsen for Real Sociedad, med hvem han fik en forrygende start med en 2-1-sejr på den svære udebane i Villarreal. Leganés’ gode start blev afblæst på San Mamés i sidste øjeblik Iker Muniaín, men alt i alt tyder det på et tæt opgør i fredagens sene opgør mellem Garitanos nye og gamle krigere.

Men det er nu ikke det opgør, jeg vil fokusere på i denne rundeoptakt. Det er i stedet det andet af de utallige Madrid-derbyer – det første vandt Real Madrid 2-0 hjemme over Getafe – der kommer til at løbe af stablen denne sæson. Med fem Madrid-klubber i La Liga er stort set hver runde en Madrid-derby-runde. Men det gør heller ikke noget, for som både spanske og internationale fodboldseere har fundet ud af de senere år, så har den spanske hovedstad rimelig god succes med at spille fodbold. Og så skaber det god grobund for en solid fodboldrejse, som undertegnede afprøvede med et Vicente Calderón/Butarque besøg sidst i forrige sæson.

Denne weekend er det Wanda Metropolitano, der lægger græs til et rendyrket Madrid-opgør, når nyoprykkerne fra Rayo Vallecano kommer på besøg hos Atlético Madrid.

At Rayo er på udebane, er nok nærmest en lettelse for de Rayo-fans, der har tænkt sig at tage turen gennem byen. Klubbens eget stadion i arbejderkvarteret Vallecas er nemlig i en elendig forfatning. I disse dage inspicerer kommunen efter lang tids opfordring fra fans’ og klubs side Estadio de Vallecas, blandt andet skal de ved eget selvsyn konstatere mangel på lys i tunnelerne under stadion dysfunktionelle toiletter og et generelt slidt bygningsværk – illustreret ved en fangruppes lille morsomhed på Twitter her.

Det er netop denne kontrast, der gør dette opgør til et interessant et af slagsen – og måske det andetmest interessante Madrid-derby næstefter det åbenlyse. I sin tid var Atlético Madrid en arbejderklub beliggende et stykke uden for Madrids centrum. Som byen voksede og nærmede sig Vicente Calderón ved Manzanares-flodens bred, og klubbens vækst fulgte med, ændrede billedet sig, og selvom klubben i Atlético-fansenes eget selvbillede måske stadig er det arbejdende folks modbillede til nobilitetens Real Madrid, så er Atlético blevet en bredt funderet storklub. Egentlig mere en modvægt end et modbillede til Real Madrid. Det har de sidste års store sportslige såvel som økonomiske succes blot understreget, selvom man må sige, at Diego Simeone og holdet stadig udstråler den arbejdsiver og ydmyghed, der trods alt stadig er et kendetegn ved Atlético-fansene som gruppe, og de krav de stiller.

Mens Atlético sidste sommer forlod Vicente Calderóns slidte rammer ved den støvede flodpark til fordel for topmoderne Wanda Metropolitano, er Rayo stadig at finde, hvor de hører hjemme – på slidte Estadio Vallecas. Det perfekte billede på, at Rayo nu er den førende arbejderklub i Madrid, og måske i virkeligheden Spanien. Mens Atlético bekymrer sig om dyre forstærkninger i bestræbelserne på at kunne bryde duopolets dominans og deres egen Champions League-forbandelse, så kæmper Rayo med at kunne finde vej gennem tunnelerne til og fra hjemmekampe.

Samtidig er Rayo en klub, der har nogle meget politisk fans. De er Spaniens svar på St. Pauli, bortset fra, at de endnu ikke har kommercialiseret deres antikommercialitet med pirat-t-shirts i festivalbutikker. Pirater er de dog. Los Bukaneros, piraterne, står stærkt fast på deres venstreorienterede ståsted med kampagner mod homofobi og racisme i fodbold og et stærkt antifascistisk udtryk, hvilket kom til udtryk, da klubbens ledelse hentede den ukrainske angriber Roman Zozulya til klubben. Han optrådte tilsyneladende på et fotografi med symboler for en stærkt højreorienteret ukrainsk forening, noget der fik Rayo-fansene på barrikaderne. Så stærke var deres protester, at Zozulya røg videre i systemet uden en eneste optræden – nu spiller han for Albacete.

Når den gamle arbejderklub møder den nye lørdag eftermiddag i Wanda Metropolitanos fine rammer, er det da også den gamle, der er absolut storfavoritter.

Atlético Madrid fik en udmærket start mod Valencia, et 1-1-resultat på Mestalla er aldrig en skidt ting at have med i bagagen, selvom Simeone formentlig ikke vil være tilfreds med anden halvleg, hvor hans mandskab efter en flot første omgang faldt tilbage i de gamle vaner og overlod det meste af initiativet til modstanderen.

Rayo fik derimod en svær start på den faldefærdige hjemmebane. Efter at have fået afblæst en jubelstart, da VAR underkendte Adrian Embarbas tidlige føringsmål, blev de spillet ud på kryds og tværs af Sevilla, som via et Adrian Silva-hattrick sejrede 4-1. Marcas mest vægtige kommentar til Rayos præstation lød, at ”Rayo skal arbejde hårdt resten af transfervinduet for at sammensætte en slagkraftig trup”. Rayo er nemlig ikke klar til en La Liga-sæson endnu, de mangler forstærkninger. En af dem, de venter på, er Real Madrid-angriberen Raúl de Tomás, som ifølg selvsamme Marca faktisk ser ud til at kunne nå at komme på en lejeaftale i tide til kampen mod Atlético. Det har Real Madrid selvsagt også en interesse i…

Raúl de Tomás eller ej, så er Atlético kæmpe favoritter i Madrid-opgøret mellem den gamle og den nye arbejderklub – den geografiske afstand mellem klubberne er vokset med to kilometer, men fodbold- og infrastrukturelt taler vi om galaktiske afstande.

Hay Ligas seeranbefalinger
Som udgangspunkt anbefales det at se alle La Liga-kamp. Det ville dog være ambitiøst, så skal jeg anbefale to den kommende weekend, må det trods alt blive disse opgør, den ene af førnævnte kulturelle årsager og den anden af fobdoldmæssige:

Atlético Madrid – Rayo Vallecano, lørdag kl. 20:15
Den kamp har fået sin anbefaling i artiklen, den er værd at se!

Oddsforslag: Diego Costa scorer og Atlético vinder med mere end én pind. Jeg foreslog også en Costa-scoring i min optakt til Valencia – Atlético, og det skete ikke. Men det var kun takket være store redninger af Neto, for Costa ser virkelig skarp ud. Lørdag kommer han på tavlen mod sin gamle klub Rayo.

Sevilla – Villarreal, søndag kl. 22::15
Måske var jeg for hård ved Sevilla i min sæsonoptakt. Tabet af Steven N’Zonzi vægtede måske for højt, men faktum er, at Sevilla har fået en god start med sikre Europa League-avancementer, en meget overbevisende sejr ude over Rayo i første spillerunde og et hattrick i selvsamme kamp til den nyindkøbte angriber André Silva. Søndag tager de imod Villarreal i en kamp, der er blevet flyttet to timer på grund af udsigt til ulidelig varme i Sevilla. Varmt kan det også blive for Villarreal, som tabte første kamp på store personlige fejl i forsvaret, og nu står over for en toptunet Sevilla-offensiv. Til gengæld har de i løbet af ugen fået sikret Carlos Bacca på en fast kontrakt, en vigtig handel for holdet, som ellers ser ud til at ville satse på egne, unge kræfter denne sæson.

Oddsforslag: Der kommer mål. Villarreal viste usikkerhed i forsvaret mod Real Sociedad, det er varmt i Sevilla, det er første hjemmekamp på Ramón Sánchez Pizjúan og Carlos Bacca er tilbage for Villarreal – og på sin gamle hjemmebane. Over 3,5 mål.

Alle rundens kampe

13/09/2020
Barcelona 01:00 Elche
Real Madrid 01:00 Getafe
20/09/2020
Levante 01:00 Atlético de Madrid
Sevilla 01:00 Elche
30/10/2020
Eibar 22:00 Cádiz
31/10/2020
Real Madrid 15:00 Huesca
Athletic Bilbao 17:15 Sevilla
Osasuna 19:30 Atlético de Madrid
Deportivo Alavés 22:00 Barcelona
01/11/2020
Real Betis 15:00 Elche
Nu du er her kan du jo også lige hjælpe alle de andre med at finde Hay Ligas indhold:
Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *