Simeone vs. Messi og Ronaldo-løse Real Madrid – Sæsonoptakt 2018/19 (3/3)

I den tredje og sidste La Liga-optakt retter vi fokus mod toppen af poppen, i spansk fodbold såvel som europæisk. Kan Atlético for alvor sætte de andre til vægs, eller er Messi stadig for stor en mundfuld, og hvad stiller Lopetegui op med Ronaldo-løse Real Madrid?

Efter ni år med duellen Messi vs. Cristiano, blev det omsider tid til at komme videre. Cristiano Ronaldo er taget på nedtrapningskur i Italien og har efterladt butikken til Lionel Messi … og Diego Simeone!

Hvis nogen kan konkurrere om at have være definerende for La Liga som Messi og Cristiano i indeværende tidsalder, må det nemlig være den argentinske træner, der bare bliver ved med at løfte Atlético til nye højder, højder de end ikke turde drømme om, inden den galgeniale træner tiltrådte i 2011.

Denne sæson ser det ikke ud til, at Atlético vil have mindre at skulle have sagt, tværtimod ligner de mere og mere et hold, der træder ud af ydmyghedens skygge og ind i en kategori, man nu kan kalde ”de tre store i spansk fodbold”. Er duopolet brudt, og kan det vare ved for Atlético? Ifølge Hay Ligas bud på slutstillingen i top 4 tyder det i hvert fald på det.

Hay Ligas bud på placeringerne 1-4 (i parentes sidste sæsons placering)
1. Atlético de Madrid (2.)
2. FC Barcelona (1.)
3. Real Madrid (3.)
4. Valencia (4.)

Og derfor starter den tredje og sidste sæsonoptakt netop ved Atlético, som her bliver tildelt en trods alt uvant rolle som titelfavorit. Det skyldes først og fremmest, at de har haft deres måske bedste transfervindue nogensinde, et transfervindue, der har stadfæstet deres ambition om ikke blot at være førsteudfordre, men også selv tage teten i kampen om det spanske mesterskab. Truppen ser efterhånden uhyggelig ud på en måde, der hidtil har været forbeholdt FC Barcelona og Real Madrid. Både i førsteelleveren og bredden.

De to største indkøb er kommet i form af Thomas Lemar fra Monaco og Rodri fra Villarreal. Førstnævnte er ikke blot en vanvittigt lovende spiller, han er også et statement, et statement om, at Atlético har tænkt sig at lege med blandt de store. Lemar havde utvivlsomt tilbud fra Premier League og måske også fra andre La Liga-klubber. Men han valgte Atlético.

Her skal Simeone forsøge sig med en af de discipliner, han endnu har til gode for alvor at lykkes med i Atlético. At få integreret en spændende offensivspiller på en god måde, så han både bidrager til den løbestærke, duellerende enhed og får lov at sprudle og skabe frem ad banen. Carrasco var der periodevist, Correa viste tegn i sidste sæson, mens Vitolo endnu ikke har fundet sin vej ind på holdet. Og så nævner vi ikke Nicolas Gaitán.

Lemar har dog måske lige den ekstra kvalitet i forhold til de spillere, og så har han virket afklaret i sine udmeldinger om, at han er fuldt bevidst om, hvad der kræves i Atlético. Kan han følge Griezmanns eksempel, kan det blive stort. En anden nøgle til, at Atlético kommer til at leve op til favoritværdigheden (ja, ja, som de er blevet tildelt af mig), finder vi i det andet store indkøb, Rodri. Han skal træde ind i den aftrådte kaptajn Gabis rolle på fornuftig vis. Gør han det, kan det ligefrem vise sig som en forstærkning. Og med Saúl og Koke omkring sig har han, med sine evner, gode odds for at lykkes.

Det er svært at finde pessimismen på madrasmagernes vegne, særligt efter de også lykkes med at holde på Antoine Griezmann. Det skulle lige være det lidt spøjse salg af Sime Vrsaljko, men Juanfran er stadig i live, mens Santiago Arias stille og rolig kan spille sig ind under den tilsyneladende evigt slidte, men altid friske Juanfrans kyndige vejledning.

I virkeligheden er det måske lidt naturstridigt at udpege Atlético som mesterskabsfavorit. FC Barcelona, som trods alt er forsvarende doublemestre, har nemlig også haft sig en fin sommer.

De ser med nogle tilsyneladende kløgtige og spændende indkøb ud til at have fået vasket den underligt dårlige smag i munden, som de trods doubletriumfen efterlod i slutningen af sidste sæson med det katastrofale exit til Roma, det mærkeligt ikke-barcelonaske spil og det mærkværdige nederlag til Levante, som kostede statussen som ubesejret mester.

Metaltrætte Andrés Iniesta er nu definitivt fortid, og ind er kommet en ung, særdeles lovende spiller i brasilianske Arthur. Der har længe været snak om, at Arthur virker som det perfekte match til FC Barcelonas midtbane, og bulletinerne efter skiftet peger også i den retning. Han virker til at kunne blive et af de potentielt vigtigste Barça-indkøb længe, det indkøb man har sukket efter lige siden Xavis farvel, og endnu mere nu, hvor Iniesta også er ude. Det indkøb, som kan sikre Barcelonas spillestil, som står som den snart vigtigste identitetsmarkør for både klub og fans.

Clement Lenglet er også et indkøb, der peger fremad, og det kunne Malcom, røverkøbet fra Bordeaux, også være.

Tilsyneladende er den allermest spændende tilgang dog kommet ganske gratis (eller noget). Ousmane Dembélé ser nemlig ud til at have rystet sidste sæsons nervøsitet og skader af sig, og franskmanden ser nu ud til at være klar til at gøre det, han var udset til; afløse Neymar og give FC Barcelona sin fronttrio tilbage. Med en Luis Suárez, der i stigende grad udelukkende bidrager med mål, er det vigtigt at Dembélé tager ansvar, og at Malcom hurtigt finder ind i spillet, så man har flere strenge at spille på end i sidste sæson, hvor man for første gang i Messis tid reelt set levede op til det altid lurende Messipendencia-mærkat. Kun Coutinho afhjalp på den situation, og han ser kun ud til at blive bedre og bedre for Barça.

Desuden virker Arturo Vidal som en bedre løsning som altmuligmand på midtbanen, end Paulinho var det. Selvom catalanerne tilsyneladende stadig arbejder på en markant tilgang på midtbanen, som måske også ville være en god idé, ser det hele lidt lysere ud for Valverde, som pludselig har mere end elleve brikker at flytte rundt med, noget der vil gavne FC Barcelonas ambitioner om igen at kunne konkurrere i alle turneringer. Champions League er dog førsteprioriteten i Barcelona denne sæson, det lagde kaptajn Messi ikke skjul på i sin tale i forbindelse med den traditionelle Gamper-turnering.

Lopetegui og de unge spaniere
En der også kommer til at flytte rundt med brikkerne er den nykårede Real Madrid-træner Julen Lopetegui, som næsten formåede at føre Spanien hele vejen til VM.

Spøg til side, så begynder en ny æra i Charmatín, ikke på grund af Lopetegui, men på grund af Cristiano Ronaldos beslutning om at drage til Juventus. Han fik i sine ni år i La Liga sat et vist aftryk med obskure-obskøne 311 mål og 95 oplæg i 292 kampe. Nu bliver Real Madrid budt velkommen til en tid, hvor normale mennesker skal bære holdet. Hvordan håndterer Real Madrid det, og hvem skal score målene? Det må absolut være det mest spændende spørgsmål i sæsonen 2018/19!

Lopetegui er umiddelbart ”dømt” til at satse på de unge spaniere, som især i forrige sæson viste store takter. Marco Asensio og Isco, men også Borja Mayoral, Dani Ceballos og Lucas Vázquez får pludselig et helt andet ansvar. Men netop Lopetegui skulle have forudsætningerne for at få dem til at lykkes. Hans fortid i arbejdet med unge spanske spillere på de spanske ungdomslandshold har været forbilledligt, og det er formentlig det, Florentino Pérez håber, at han kan tage med sig ind i Real Madrid-jobbet.

Alt imens viste onsdagens Europæiske Super Cup-kamp, udover et skræmmende Atlético-hold, dog også, at Gareth Bale og Karim Benzema gerne vil forsøge at bidrage i forsøget på at afdække det store tab af Cristiano Ronaldo-mål. Det skal der nemlig flere til at klare. Det ville være et selvmål af Florentino Pérez, hvis han tror, han kan gå ud og hente en spiller, der én til én kan gå ind og have tilnærmelsesvis samme effekt på resultaterne, som Ronaldo havde lige fra start til slut i Real Madrid.

Ikke Neymar, ikke Hazard, ikke Lewandowski.

Dermed ikke sagt, at de ikke kunne hente en farlig målscorer og stjerne, men målene skal komme fra flere fronter. Her kan Bale og Benzema være bud, men jeg tror mest af alt på, at Asensio kommer til at træde mere og mere i karakter. Med hans fart, udfordringer og afslutningsevner fra alle mulige og umulige vinkler, kan han om nogen være manden, der inden for de kommende år kan ramme 25 – måske endda 30 – sæsonmål.

Ellers er alt jo egentlig ved det gamle på gode gamle Santiago Bernabéu. Forsvaret er intakt, Courtois kan måske skabe en mikro-my mere sikkerhed dernede sammenlignet med Keylor Navas, hvis han da kan slå ham af, og midtbanen er i trygge hænder hos Kroos, Casemiro og Modric, hvis ellers kroaten ikke bliver ramt af den berygtede VM-syge (det kan i den henseende virke lidt sært, at man har udlejet Mateo Kovacic). Nok er Ronaldo væk, men man må ikke undervurdere karakteren i det her Real Madrid-hold, når de står over for store udfordringer. Om man kan finde post-Ronaldo-løsningerne hurtigt nok til at ende som La Liga-vindere, stiller jeg mig dog tvivlende over for. Større tab skal man trods alt lede længe efter…

I Valencia balancerer de også på randen af et stort tab. Efter en strålende sæson 2017/18, der sender dem tilbage i Champions League-selskabet, har de endnu kun fået gjort en af sidste sæsons to vitale lejesoldater til permanente Ches. Kondogbias frikøbsklausul blev udløst, og heldigvis for Valencia var franskmanden frisk på en tørn mere. Det er Gonçalo Guedes også, men desværre for Valencia er han ejet af PSG, som ikke er så nemme at friste med pengene, hvorfor det på mærkelig vis lader til at være op til en form for gentleman-agreement mellem Valencia-ejer Peter Lim og PSG-ditto Nasser Al-Khelaifi at finde frem til en løsning.

Den løsning er vital for Valencias udsigter frem mod den nye sæson. Marcelino fik med sin fra Villarreal-tiden velkendte 4-4-2-organisation sat Valencia-holdet sammen på rekordtid sidste sommer, men når der for alvor skulle ske noget i kampene, var det næsten altid den portugisiske kant, man skelede til. I hvad der ligner et forsøg på enten at ruste bredden eller forberede sig på, at Guedes-handlen falder sammen, har man hentet Cheryshev på en lejeaftale i Villarreal. Han kan på sine gode dage bidrage med det samme, men han er notorisk ustabil. Daniel Wass er en helt anden type spiller, og han er formentlig udset til at være allround-backup, dog primært med fokus på den højre midtbane, som Carlos Soler så fint forvaltede sidste sæson, og hvor farten ikke er så vigtig som kløgt og skarpe afleveringer.

Alt i alt ser det pludselig solidt ud i Valencia, som også har forsøgt at løse et andet problem – nemlig det i angrebet. Sidste sæson kom de til at mangle mål i takt med, at Simone Zazas ægte niveau blev afsløret. Rodrigo var kontinuerligt godt, men kunne ikke klare det alene, og Santi Minas bidrag på målkontoen er stadig beskedne. Ind er kommet sommerens stolpehelt Michy Batshuayi på en lejeaftale fra Chelsea og 31-årige Kevin Gameiro fra Atlético. Det kommer til at skabe en hård konkurrence om at blive Rodrigos sidemand, men hvis blot den spanske landsholdsangriber agerer galleonsfigur, skal Mina og de to nytilkomne nok bidrage med en god portion mål også. Og Simone Zaza … han kan måske så småt påbegynde et nyt verdens længste tilløb, denne gang til at forlade Mestalla, hvor han har været et ganske fint og sympatisk bekendtskab.

Valencias tilløb på den lange bane handler om at bevæge sig videre op i tabellen. Det er en svær kamp, og herfra er det de små skridt de kan tage. Med klubbens nylige fortid in mente, handler det dog først og fremmest om at bevare foden indenfor i top fire. Det har de rustet sig godt til, men der er dog stadig god vind i sejlene og en del lækre, valencianske appelsiner i turbanen til, hvis de skal presse sig forbi Atlético, Real Madrid eller FC Barcelona.

Er Cristiano Piccini for eksempel en løsning på højre back, og får de, som alt har handlet om denne sommer, hentet Guedes?

Uanset hvad ser det ud til at være nye tider i Valencia. Det er en udvikling, der gerne må fortsætte – tænk sig, hvis Valencia virkelig kan gøre alvor af at blive ”den nye Atlético”, der som minimum er, hvad Valencia ifølge egen selvforståelse bør være.

Husk i øvrigt, at du kan læse de to andre Hay Liga-deloptakter om henholdsvis bund 10 og subtoppen, og husk at følge Hay Liga på Twitter under @hayligadk.

Og husk så at fortælle dine venner i fodboldklubben, på bodegaen eller på de sociale medier – hvis du er rigtig flink og lettere socialt akavet en tilfældig fremmed på gågaden – at de kan læse om La Liga her på hayliga.dk. Nu og i fremtiden!

¡Hasta luego!

Nu du er her kan du jo også lige hjælpe alle de andre med at finde Hay Ligas indhold:
Nøgleord: , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.